Kierkegaard som coach: Det kan vi lære af den danske filosof

Kierkegaard som coach: Det kan vi lære af den danske filosof

Når vi hører Søren Kierkegaards navn, så tænker de fleste af os sandsynligvis på samme citat. Gennem sit forfatterskab forsøger Kierkegaard at opbygge os, derfra hvor vi står i livet, og det formulerer han på denne måde:

”At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske et bestemt sted hen, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst.”

Citatet pointerer i sin geniale enkelthed, at den, der leder, må tage udgangspunkt i medarbejderens startsted; hans viden, kompetencer, historie og personlighed. For først ved at møde medarbejderen i hans lykkehjørne kan lederen udvikle dem begge i den rigtige retning. Og kun på måde kan der opstå et respektfuldt forhold uden tvang og en fordomsfri dialog uden bedreviden.

Denne tankegang har været med til at danne rammen for vores teoretiske fundament i Garuda og har fået mange til at betragte Kierkegaard som en tidlig coach. Det gælder blandt andet Pia Søltoft, tidligere lektor i etik og religionsvidenskab på Københavns Universitet, der har skrevet bogen ”Kunsten at vælge sig selv. Om Kierkegaard, coaching og lederskab”.

Kierkegaard som strateg
Søltoft fremhæver, at det kendte citat efterfølges af en mindre kendt, men lige så vigtig sætning:

”At man, selv om et menneske ikke vil gå med, hvorhen man stræber at føre ham, dog kan gøre et for ham: tvinge ham til at blive opmærksom.”

Sætningen understreger, at lederen for Kierkegaard at se stræber efter at føre medarbejderen i en bestemt retning. Tilgangen bunder i jordemodermetoden. Den går ud på, at lederen fungerer som fødselshjælper, der får medarbejderens ideer og fokuserede bevidsthed til verden, men med en bestemt retning in mente.

I en moderne kontekst vil retningen være styret af virksomhedens strategi, så lederen har den i baghovedet, når hun møder sin medarbejder. Men på en måde, der kommer medarbejderen til gode – og ud fra medarbejderens personlighed og præmisser. I hjælpekunsten, som Kierkegaard kalder den, er det nemlig afgørende at lede med udgangspunkt i den, man leder, snarere end i sig selv.

Mislykkes lederen med at føre medarbejderen det rigtige sted hen, så kan lederen alligevel finde trøst i, at hun har gjort medarbejderen mere opmærksom på at vælge sig selv. En opgave, som Kierkegaard mener, er bunden for alle mennesker.

Kunsten at vælge sig selv
I hovedværket ”Enten-Eller” fra 1843 fremstiller Kierkegaard to måder at betragte livet på – en æstetisk og en etisk. I bogen fungerer Etikeren som en slags coach, der gennem breve forsøger at gøre Æstetikeren bevidst om, at han skal arbejde på at vælge sig selv. For Kierkegaard er det nemlig den vigtigste opgave i livet.

Æstetikeren lader sig styre af, hvad der bringer ham størst nydelse. Men der er også mange andre måder at leve æstetisk på. Udelukkende at leve i nuet efter devisen carpe diem er æstetisk. Det samme er kun at leve for sundhed eller skønhed, sit hjem, sine børn eller sit arbejde. Det er æstetisk kun at søge rigdom og hæder, eller kun at leve for at udvikle et talent.

Fælles for den æstetiske filosofi, som mange i dag nok til en vis grad kan genkende sig i, er, at man vælger én bestemt ting, som skal bære hele ens livsindhold. Men den måde at leve på gør en sårbar, for hvad hvis man mister sit arbejde? Bliver syg? Eller skadet? Hvad er der så tilbage til at opretholde tilværelsen?

Etikeren forsøger at få Æstetikeren til at vælge sig selv – på samme måde som Kierkegaard forsøger med sin læser – og finde frem til en bestemt måde at anskue livet på. For først da får livet retning og mening.

At vælge sig selv er altså at overtage ansvaret for lige præcis det selv, man er. Opgaven er etisk og går ikke ud på at blive til en anden, men at vælge sig selv – og at stå ved det uden at skele til, hvad andre gør. Det kræver langsomhed, eftertænksomhed og selvindsigt. Og det er ikke noget, man gør én gang for alle, men en måde at forholde sig til sig selv og andre på, der skaber kontinuitet i livet og i den måde, man leder andre på.

Lederen, der tør vælge sig selv, står ikke fast, men er i bevægelse. Men bevægelsen tager udgangspunkt i lederens historie og bevæger sig i en retning, der styres af interesser og lidenskaber.

For Kierkegaard kan en leder eller coach først lede andre – og for alvor blive succesfuld – når hun er på sporet af at vælge sig selv. Det giver retning i en retningsløs verden, der konstant forandrer sig.