Ole Fogh Kirkeby: Den negative og positive robusthed

Ole Fogh Kirkeby: Den negative og positive robusthed

Da vi tidligere på året samlede Garudas Vismænd, fik vi besøg af professor emeritus Ole Fogh Kirkeby fra CBS’ Department of Management, Politics and Philosophy. Med udgangspunkt i sin bog ”Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab” gjorde han op med tanken om, at robusthed partout er positiv og skrøbelighed negativ.

I stedet forsøgte han at præcisere begreberne, så de kunne bruges mere nuanceret. Det blev til fire idealtyper af robusthed og fire idealtyper af skrøbelighed. De kan være svære at placere fuldstændigt på én person – i stedet er der tale om adfærd, egenskaber og holdninger, som kendetegner typerne.

I denne artikel kigger vi på robustheden – med en skelnen mellem to negative varianter og to positive.

Den negative robusthed
For Ole Fogh Kirkeby eksisterer der to negative former for robusthed. Dem kalder han for den massive og den offensive robusthed. De er udtryk for generelle og automatiske reaktionsmønstre, der ikke har det selvrefleksive forhold i fokus.

Ifølge Kirkeby foretrækker den negativt robuste leder at befale og antager, at medarbejderne kender og accepterer hendes vilje. Hun mener, at hun er tilstrækkeligt tydelig og betragter sit ord som lov. Den negativt robuste har altid ret og fremstår ofte som egoist, selvretfærdig og selvhævdende.

Derudover skal de to negative typer præciseres hver for sig.

1. Den massive robusthed
Det kendetegner den massivt robuste, at hun negligerer og nedtoner indtryk og blokerer for den refleksive opmærksomhed på egne tanker, følelser og handlinger. Hun har skåret forbindelsen til sin fantasi og værdier. I stedet agerer hun efter regler og love. Hun fokuserer på det materielle, det kvantitative – og for hende er mennesker midler, ikke mål.

Den massivt robuste er blind for andre menneskers menneskelighed og er uden kontakt med deres følelser. Hun tænker udelukkende strategisk, og ud fra en instrumentel tilgang går hun hårdnakket efter ét mål. Mislykkes hun, lærer hun ikke af sine fejl.

2. Den offensive robusthed
Den offensivt robuste ser andres hensigter som onde eller som udtryk for uvidenhed. Hun prøver altid at lave om på andre, og de kan altså aldrig gøre noget, der i hendes øjne er tilstrækkeligt godt. Hun leder efter fejl og kan ikke anerkende medarbejdernes præstationer. Som leder er hun derfor problematisk, og hun mangler da også begæret efter at være afholdt.

Den offensivt robuste befaler og forventer, at hendes tanker bliver læst, før hun har haft dem. Angreb er hendes bedste forsvar, og hun styrer gruppen med hård hånd. Hun allierer sig med de stærke, udstiller de svage og spiller medarbejderne ud mod hinanden.

For den offensivt robuste er verden sort-hvid, og hun opdeler den i dem, der er med hende, og dem, der er imod hende.

Den positive robusthed
Den positive robusthed opdeler Kirkeby i en sensitiv og en spændstig udgave. Fælles for dem er, at de er refleksivt stærke og bevidste om deres værdier.

De opererer på et højt taktisk niveau og tænker, før de taler. De positivt robuste er gode til at improvisere – både i detaljen og i helheden. Og så er de positivt robuste modige, men med en skrøbelig kerne, der gør, at de ofte er empatiske og forstående. Derfor er de helt bevidste om, hvad der er rigtigt og forkert – og bryder sig ikke om at gøre noget, som skader andre, men kan alligevel leve med det, hvis det tjener flertallet.

Ud over disse fællestræk præciserer Kirkeby forskellene mellem de to positive former for robusthed. De er:

3. Den sensitive robusthed
Den sensitivt robuste er sårbar over for kynisme og urimeligheder. Hun lader sig gå på af sine fejl og fiaskoer, men med sin robusthed overvinder hun dem i længden. Til gengæld har hun svært ved at miste magten og ønsker at ligge højt i hierarkiet.

Som medarbejder er den sensitivt robuste ideel for ledelsen. Hun sætter sig ind i strategier, planer og taktiker – og prøver at udføre dem så godt som muligt. Loyalitet, accept, enighed og harmoni er vigtige ord for den sensitivt robuste. Og så griber hun svære opgaver uden at brokke sig og tåler at blive irettesat, hvis tingene går skævt.

Som leder er den sensitivt robuste stærkt optaget af sine værdier – faktisk i en sådan grad, at værdigrundlaget kan blive destruktivt, fordi hun kræver så stor konsekvens af sig selv og andre. I rollen som personaleleder er hun dog dygtig, fordi hun har et veludviklet blik for andre mennesker.

4. Den spændstige robusthed
Den spændstigt robuste trives med modstand og elsker det udfordrende, komplicerede og spændende. Hun er mere målrettet, tålmodig, udholdende og handlekraftig end flertallet. Og så brænder hun så meget for en sag, at det kan belaste medarbejderne, for afgrænsede arbejdsdage og familiære hensyn eksisterer ikke i hendes verden.

Den spændstigt robuste har et stort selvværd og viser gerne, hvem hun er. Hun baner vejen, men er lidt af en ener, så hendes solidaritet ligger mere hos sagen end hos medarbejderne eller kollegaerne. Når hun ikke toppen, er hun derfor ideel som konsulent eller projektleder, hvor hun kan køre sit eget løb – og trække på andres kompetencer, når hun har behovet.

Så vidt robustheden. Ole Fogh Kirkeby gik videre til at nuancere skrøbeligheden, for også den har ifølge ham positive og negative sider. Dem kan du læse om her.