Søren Kierkegaard: Sådan vælger du dig selv

Søren Kierkegaard: Sådan vælger du dig selv

I år fylder Garuda 35, og det markerer vi ved at dykke ned i forfatterskabet fra en af Danmarks største tænkere, Søren Kierkegaard. Hans empatiske tilgang til at lede andre mennesker har inspireret den moderne danske måde at udøve ledelse på – og har, siden vi blev stiftet i 1982, været en vigtig inspirationskilde for Garuda. I denne artikel fokuserer vi på, hvordan Kierkegaard går til opgaven med at finde og vælge sig selv. En opgave, som i vores præstationssamfund med stress og sygemeldinger er mere aktuel og presserende end nogensinde før.

Som løsning på, at mange mennesker står af i præstationssamfundet, vinder begreber som selvrealisering, coaching og autenticitet frem. Både medarbejderen og lederen bliver opfordret til at finde frem til den bedste udgave af dem selv. Det sker i selvhjælps- og ledelsesbøger, der topper salgslisterne hos boghandlere landet over. Bøgerne forsøger at hjælpe med at finde konstans og kontinuitet i en tid, hvor du skal være i bevægelse og villig til at forandre dig.

Men mange søger i stedet efter fordybelse og ønsker at blive specialister inden for et felt. I den trang finder Pia Søltoft, der er tidligere lektor i etik og religionsvidenskab på Københavns Universitet, plads til Søren Kierkegaard.

I bogen ”Kunsten at vælge sig selv. Om Kierkegaard, coaching og lederskab” præsenterer hun, hvordan den store danske filosof anbefaler, du finder frem til dig selv.

Gør op med Brinkmann
Ifølge Søltoft er der tre måder at tænke selvet på, som præger selvhjælps- og ledelsesbøgerne. Selvet kan enten være en kerne, en konstruktion eller en oplevelse.

En række selvhjælpsguruer opfatter selvet som en kerne. Den bor dybt inde i os, men i vores travle hverdag er vi blevet væk fra vores sande jeg. For at realisere os selv skal vi lede og grave, til vi finder ind til kernen igen. Denne søgen kan vi enten betragte som et symptom på det senmoderne menneskes behov for at skille sig ud, eller vi kan se den som et forsøg på at skærme sig fra kravene om konstant at være i forandring.

Den danske professor i psykologi Svend Brinkmann er uenig med selvhjælpsguruerne og plæderer i bøgerne ”Ståsteder” og ”Stå fast” for, at selvet er en social konstruktion, ikke en fast kerne. Den opfattelse deler han med de fleste teoretikere inden for filosofien, psykologien og socialvidenskaben. Ifølge dem står vores bevidsthed åben, og vi ændrer os sammen med de mennesker, samfund og kulturer, vi møder. Samtidig ændrer vi os gennem de fortællinger, vi skaber om os selv – fortællinger, vi altid kan forandre og genforhandle.

Zygmunt Bauman, der var polsk sociolog, anvender turisten som metafor for den tredje måde at betragte selvet på; selvet som en oplevelse. Ligesom turisten er på rejse og derfor nødigt vil blive længere tid samme sted, er vores selv altid klar til at rejse videre til en ny og bedre udgave. Derfor holder vi alle muligheder åbne i stedet for at binde os til en fast position.

Selvom Søren Kierkegaard levede og døde, før disse tre måder at tænke selvet på, kom til verden, gør han i sit forfatterskab op med dem alle sammen. Og samler i stedet det bedste fra alle tre i én.

Lev livet som en linedanser
For Kierkegaard er der noget i ethvert menneske, som gør det til netop den, det er. Noget ejendommeligt, som bliver påvirket af den sociale og historiske samtid. Vi kan altså ikke bare skabe det selv, vi synes bedst om eller skifte det ud, som vi skifter tøj. Omvendt fødes vi ikke med et færdigt selv. Vores selv udvikler sig, i takt med at vi forholder os til os selv og menneskene omkring os.

For at leve livet, som Kierkegaard ville, skal vi dermed dels holde os fra at surfe med på selvrealiseringsbølgen, der skyller ind over den vestlige verden og opfordrer os til at grave dybt ind til kernen. Dels sørge for ikke at slå rødder og stå fuldstændig fast.

I stedet skal vi leve livet som en linedanser. Vi skal stå fast på vores historie, men bevæge os langsomt fremad, tænke over hvert skridt vi tager og ikke være bange for at miste fodfæstet for at komme videre. At vælge din historie giver dig den kontinuitet, som det kræver for at kunne holde balancen i præstationssamfundet – uden at tabe dig selv eller fortabe dig i tidens trends.