Personlighedstest

Personlighedstest

Personlighedstest

En personlighedstest fra Garuda er et værktøj til HR-medarbejderen eller lederen der ønsker at kvalificere rekruttering og udvikling i sin virksomhed. Vores personlighedstests er en del af vores profilværktøjer, udviklet til anvendelse i essentielle HR-processer.

Nogle af vores personlighedstests er mere komplekse og dybdegående end andre, og de forskellige profilværktøjer er således velegnede at bruge på forskellige niveauer i organisationen og i forskellige processer; hvor nogle er målrettet teamudvikling, er andre beregnet til at lade dig komme tættere på kandidater til lederstillinger og afdække alle de for stillingen og virksomheden væsentlige personlighedstræk og personlige kompetencer.

Rekruttering og ansættelsessamtale – klik her

Hvorfor skal du bruge personlighedstest i HR-processer?

Med Garuda-personlighedstests kan du komme hele vejen rundt om individ, gruppe og organisation. Det betyder at du kan skabe et velfungerende arbejdsmiljø og et fundament for medarbejdertrivsel, hvor hver medarbejder sidder i en stilling der matcher hans eller hendes personlige kompetencer og fokus. Samtidig gør kendskab til hinandens personlige kompetencer, styrker, fokusområder og forskellige tilgange til at løse opgaver det nemmere for medarbejdere at kommunikere og arbejde sammen.

I rekrutteringssituationer kan du med en personlighedstest finde frem til aspekter og forhold ved kandidaters profiler der er vigtige at spørge ind til under ansættelsessamtalen, med henblik på at få et så fyldestgørende grundlag for at træffe beslutninger som muligt. Hvordan vil kandidaten reagere i pressede situationer? Er han eller hun klar til at gennemføre organisationsændringer der har personlige konsekvenser for medarbejderstaben? Kan vedkommende inspirere medarbejderne og drive udvikling?

Få inspiration – læs cases om rekruttering med Garuda profilværktøjer

I udviklingssammenhænge bidrager en personlighedstest til at give medarbejderen ny indsigt i sig selv og sine kolleger – det giver større forståelse for forskelligheder og vigtigheden heraf og kan medvirke til at forbedre kommunikationen, overlevering af opgaver mv.

Få inspiration – læs cases om medarbejderudvikling med profilværktøjer

Hvordan fungerer en personlighedstest fra Garuda?

Garudas profilværktøjer er bygget op omkring en række udsagn og spørgsmål som besvares af en respondent – det kan være en kandidat til en stilling eller en medarbejder hvis der er tale om en udviklingsproces. Antallet af udsagn varierer imellem de forskellige profilværktøjer.

På baggrund af respondentens besvarelse af udsagnene tegnes en PersonProfil – en grafisk illustration af personens personlighed eller fokus. Med PersonProfilen får du et overblik over en række personlige kompetencer og personlighedstræk der er relevante for stillingen som medarbejderen besidder eller er en kandidat til. Samtidig giver profilværktøjerne dig en række fortolkningstekster som hjælper dig til at skabe mening og værdi med den aktuelle PersonProfil.

Hvad mener vi med PersonProfil – læs mere her

En personlighedstest og en grafisk PersonProfil er aldrig et mål i sig selv. Derimod fungerer testen som et middel til at kvalificere samtalen og skabe en åben og ligeværdig dialog om vigtige emner. Derfor skal der altid gives en personlig tilbagemelding på en personlighedstest fra Garuda.

Personlighedstest med fire farver

En af årsagerne til at Garuda personlighedstest fungerer så glimrende i forbindelse med eksempelvis udviklingsprocesser og teamudvikling, er at vores profilværktøjer er nemme at forstå og anvende, uanset uddannelsesniveau og position. Profilværktøjerne giver HR-konsulenter, ledere og medarbejdere et fælles sprog, med en række ikke-videnskabelige begreber der giver mening og gør det muligt at tale ligeværdigt om personlige kompetencer, samarbejde, styrker og udfordringer samt udviklingsmuligheder og -potentiale.

Personlighedstesten i vores profilværktøjer baseret på Fokus-modellen illustrerer medarbejderens fokus fordelt på fire områder med hver deres farve: Integrator (blå), udvikler (grøn), resultatskaber (rød) og grunder (grå). Vores personlighedstests med farver er populære og praktiske i en række HR-sammenhænge. De giver medarbejdere en ny måde at forstå og tale om hinanden på samt en indsigt i hvorfor de selv og deres medarbejdere handler som de gør.

Man kan således bl.a. tale om hvilken farve man er, og hvilken betydning dette har (f.eks. “jeg er en meget rød leder – så jeg skal være obs på hvordan jeg kommunikerer til de grå”), hvilke farver der findes på et team (“vi supplerer hinanden godt, da vi har alle farver på holdet”), og at en medarbejder kan arbejde på at være mere eller mindre af en bestemt farve i forskellige situationer (“jeg er primært grøn så jeg skal være opmærksom på ikke at glemme de afgørende detaljer som jeg har en tendens til at overse”).

Udvalgte profilværktøjer med personlighedstest

Tilbage til Garuda wiki

Til forsiden

Kontaktperson


Kontakt kursus- og marketingchef Merete Worsøe

Tel: 22 77 40 35
Mail: mw@garuda.dk