Hvad kendetegner en dygtig leder? Er han nærværende? Fremadskuende? Motiverende? Struktureret? Empatisk? Sjov? Resultatorienteret?

Ligegyldigt, hvilke af disse kendetegn du vil sige ja til, er vi garanteret enige om, at en dygtig leder har overskud. Lederens engagement skal gerne skinne igennem og smitte af på medarbejderne. Det er således ikke noget tilfælde, at vi forbinder lederen med en, der i overført – og nogle gange bogstavelig – betydning går forrest. Lederen skal skabe resultater sammen med og ved hjælp af andre. For at kunne det skal lederens indstilling til jobbet have en så positiv afsmittende effekt på andre, at de følger ham.

Det er langt fra den nemmeste opgave at have, og kravene eller forventningerne til nutidens ledere kan til tider virke næsten urealistiske. Især hvis lederne også skal have et fritids- og familieliv til at hænge sammen ved siden af. Når jeg arbejder med individuel lederudvikling, er et af de fokuspunkter, jeg har sammen med lederne derfor, at vi forholder os til, hvor de naturligt bruger og henter deres energi. Målet er, at lederne når deres topperformance, hvor de kontinuerligt leverer på højt niveau, men samtidig er i balance med sig selv og deres omgivelser. Der er altså ikke tale om en kortvarig topperformance, men om en, som strækker sig over tid, fordi den står på et bæredygtigt fundament.

I denne artikel præsenterer jeg nogle værktøjer, der kan hjælpe dig med at nå en bæredygtig topperformance. Værktøjerne omfatter tanker fra ‘Full Engagement’, personprofiler, narrativer og det personlige ledelsesgrundlag.

Full Engagement

Nogle betragter energi som en stort set fastlagt ressource, man kan have mere eller mindre af. Men den opfattelse er ifølge ophavsmændene til Full Engagement, de amerikanske forskere Jim Loehr og Tony Schwartz, forkert. Udgangspunktet bør i stedet være, at man kan gøre meget for at tilføre energi – og forvalte den bedre.

Loehr og Schwartz’s tanke er, at energi er vejen til engagement, og ved at optimere samt styre sin energi kan man nå en bedre performance. Den tanke stammer oprindeligt fra elitesport, men Loehr og Schwartz’s erfaringer viser, at den sagtens kan overføres til ledere i erhvervslivet, der ligesom elitesportsudøvere agerer under et til tider maksimalt pres.

Grundantagelsen i Full Engagement er, at vi kan forbedre vores performance gennem øget energi. Men for at lykkes med det skal vi ændre vores opfattelse af energi. Vores naturlige energimængde vil selvfølgelig variere fra person til person, men vi kan selv gøre meget for at øge det samlede energiniveau betydeligt.

De tre konsulenter Morten Dohrmann Hansen, Bent Kock og Mette Skøt, der har skrevet om Full Engagement på dansk i bogen “Dit engagement!”, opdeler energi i fire forskellige kategorier: 1) spirituel, 2) mental, 3) følelsesmæssig og 4) fysisk.

Forfatternes påstand er, at man ved at øge bevidstheden om, hvad der henholdsvis fylder og dræner energi på de fire niveauer, kan øge ens generelle vedbefindende og præstere bedre i både privat- og professionelt liv.

Spirituel energi

Den spirituelle energi handler om passionen og det personlige drive, der skal være til stede for, at man som leder kan oparbejde et dybfølt engagement og forblive vedholdende i sit arbejde. Uden denne passion risikerer lederen at miste blikket for den dybere mening, han kan finde i jobbet – og dermed gå glip af en væsentlig drivkraft.

Spirituel energi bygger altså ikke på religiøs overbevisning, som navnet ellers godt kunne lægge op til, men drejer sig i stedet om at fastsætte retning, mål og mission i sit liv.

En måde at gøre det på er ved at skrive et personligt ledelsesgrundlag, der kan fungere som rettesnor i løbet af karrieren. Hvad enten man er ny eller erfaren leder, kan det give en række fordele at udarbejde et personligt ledelsesgrundlag. Formålet med at skrive ledelsesgrundlaget er dels, at man bliver mere afklaret om, hvad der kendetegner ens måde at bedrive ledelse på – og at eksplicitere de værdier samt menneskesynet, ens ledelsesstil hviler på. Dels er formålet, at medarbejderne får et indblik i, hvad de kan forvente af lederen, for på den måde at have et udgangspunkt, de kan tale ledelse ud fra.

For lederen fører ledelsesgrundlaget altså til overvejelser om, hvordan han leder nu og vil gøre det på sigt. Det kan tilføre en tydeligere retning for lederskabet, så lederen i højere grad bliver bevidst om, at det er dén vej, vi går, og netop dé mål, vi stræber efter at nå.

Denne eksplicitte bevidstliggørelse af, hvad man står for, og hvorfor man går på arbejde, kan tilføje stor og afsmittende energi fra lederen. Omvendt kan manglende energi måske skyldes, at lederens stilling eller opgaver ikke stemmer overens med hans indre værdikompas, hvilket et andet job i samme – eller en anden – organisation vil kunne råde bod på.

Mental energi

Omdrejningspunktet for den mentale energi er, at lederen kan tænke klart, kreativt, koncentreret og konstruktivt. Energien kommer til udtryk ved, at han beskæftiger sig med én opgave ad gangen, ved at han er fokuseret, og ved at han udviser nærvær over for de medarbejdere og kollegaer, han omgås.

Når jeg arbejder med lederudvikling, kigger lederen og jeg altid på, hvordan han placerer sig på en meget dybdegående personprofil, jeg bruger hos Garuda. Her kan en række personlighedstræk som ‘abstrakt tænkning’, ‘social kontakt’, ‘opbakningsbehov’, ‘selvtillid’ og ‘psykisk styrke’ indikere noget om omfanget af lederens mentale energi, og hvad han kan gøre for at hente mere.

På et generelt plan kan man tanke mental energi ved at meditere, motionere og tage pauser i løbet af dagen. Men også vores indre dialog har indflydelse på det mentale energiniveau. Negative tanker og bekymringer, der kører i ring, optager nemlig energien, mens en bevidst positiv tankegang tilfører energi.

Et vigtigt element af vores indre dialog er de historier, vi fortæller om og til os selv. Historierne kan enten fastholde os i en rolle eller hjælpe med at bryde ud af den. Ifølge Michael White, den nu afdøde australske psykoterapeut og grundlægger af narrativ terapi, har mange mennesker en kedelig tendens til at identificere sig med deres problemer. Det skal forstås på den måde, at vi forklarer begivenheder i livet ud fra vores problemer, hvilket skaber det, der inden for forskningen hedder ‘selektiv perception’. Med den selektive perception retter vi opmærksomheden mod oplevelser, som passer ind i vores historie, og væk fra oplevelser, der ikke gør.

Er vores styrende livsfortælling negativ eller sætter os i en offerrolle, vil vi statistisk set lægge mærke til flere negative end positive begivenheder i løbet af dagen. Og på den måde forstærker vi historien i en evig ond cirkel. Det kunne fx være fortællingen om den travle leder, der egentlig gerne ville arbejde mindre, men som ikke ser et alternativ til sin travlhed. White anbefaler at undersøge, hvad lederen med sådan en historie fortæller om sig selv mellem linjerne. Fx at der er brug for ham. At han er vigtig. At de nedprioriteringer, han foretager, er nødvendige. Og at han mangler muligheden for at tage styringen i sit liv.

Ifølge White er dette dog blot én udlægning af virkeligheden, og det er den manglende forståelse for forskellen mellem virkelighed og vores udlægning af den, der fører til mange problematiske situationer. Den travle leder kunne også fortælle historien om, at han godt kunne arbejde mindre, men at han har svært ved det, fordi han er bange for at miste kontrollen eller for ikke at slå til. En anden historie om samme situation er, at lederen faktisk har lyst til at arbejde og have travlt, fordi det betyder mere for ham end familien. Hver enkelt historie eller udlægning giver forskellige muligheder. Men det afgørende er at være bevidst om forskellen på virkeligheden og vores historie om den, for når først vores historie er fortalt, skaber den en ramme, vi forstår livet ud fra. Og den kan ofte være mere positiv og give større handlekraft, end man nødvendigvis er bevidst om.

Følelsesmæssig energi

Tredje type energi er den følelsesmæssige. Den afhænger af positive og konstruktive følelser og hviler på faktorer som empati, tillid, selvværd, sociale kompetencer og åbenhed.

Ligger man højt på følelsesmæssig energi, har man nemmere ved at vende tilbage til et positivt udgangspunkt, når man møder modstand. Den følelsesmæssige energi giver altså et forsvar mod udfordringer og opbygger en stærk indre base.

Som leder er den følelsesmæssige energi måske endnu vigtigere, end tilfældet er for medarbejderne, fordi de kigger mod lederen, og hans enten positive eller negative følelser smitter af på omgivelserne.

For at styrke sin følelsesmæssige energi handler det om at opbygge og pleje gode, nære relationer og om at beskæftige sig med et arbejde, der bidrager med en mening samt gør en forskel for andre. Derudover drejer det sig om at give og modtage anerkendelse.

Fysisk energi

Den fysiske energi er selve forudsætningen for, at vi kan fungere, og kommer fra søvn, pauser, kost, motion og en sund krop.

I mange år har der blandt ledere været en tendens til, at arbejdsbyrden gik ud over søvnen. Enten på grund af for mange arbejdstimer, eller fordi stress og opgaver stadig fyldte i tankerne, da hovedet ramte puden. Heldigvis er der kommet større fokus på, hvor omfattende helbredsmæssige problemer søvnmangel har på sigt. Som topperformende leder må man derfor ofte prioritere; hvilke dele af de vågne timer kan skæres fra, så der stadig er plads til søvnen?

To dele, der ikke må skæres fra, er motion og sund kost. De fleste job er alt for stillesiddende, og mange har en tendens til at underprioritere motionen i fritiden. Men motion udløser endorfiner og giver energi, glæde og sundhed. Så motionen er et dumt sted at springe over. Det samme gør sig gældende for kosten, hvor et stabilt blodsukker baseret på sunde, naturlige og varierede råvarer holder et balanceret energiniveau i løbet af dagen.

I kostverdenen hersker mange ‘sandheder’. Efter min mening retter de generelle kostråd sig mod sunde mennesker med et relativt højt aktivitetsniveau. Men i takt med at flere bliver overvægtige og får livsstilssygdomme, og vi får større viden om intolerancer og sensitiviteter, skal vi fremover operere med langt mere individualiserede kostråd. Så vil man nå sin fysiske topperformance som leder, kan man med fordel opsøge en personlig træner eller en kostvejleder.

Den fysiske energi fungerer nemlig som udgangspunktet for de tre andre typer af energi. Som topperformende leder skal kost, søvn og motion altså være på plads, før der er overskud til at finde passionen og det personlige drive, til at tænke koncentreret og konstruktivt samt til at bruge bevidst positive tanker til at tackle modstand.

Anbefalet af Dansk HR