Efter fire måneders intensiv træning og 11 dage i sadlerne nåede et hold sønderjyske kontanthjælpsmodtagere i slutningen af juni målet på deres 1.600 km. lange cykeltur fra Aabenraa til Alpe d’Huez. De var med i projektet Unge på Toppen, der har fået 16 i arbejde eller uddannelse. Projektleder Thomas Sonne-Schmidt bruger Garudas FokusProfil til at klæde deltagerne på til en verden væk fra kontanthjælpen.

Det hele begyndte egentlig sidste år. I slutningen af 2016 mødtes Thomas Sonne-Schmidt med Jo Madsen, der er HR-chef hos ITD, Brancheforening for den danske vejgodstransport. De diskuterede, hvordan transportbranchen kunne finde de medarbejdere, den manglede. Sonne-Schmidt foreslog, at de genaktiverede et pilotprojekt, han havde kørt for Sønderborg Kommune to år tidligere. Projektet gik ud på at få unge kontanthjælpsmodtagere i sadlen, give dem praktikpladser og tilbyde dem en vej ud af offentlig understøttelse.

Jo Madsen var straks ombord. Efter et par måneder meldte Aabenraa Kommune også positivt tilbage. De ville finansiere halvdelen af de 1,2 millioner kr., som Unge på Toppen skulle koste. Den anden halvdel stod ITD og en række lokale transportfirmaer for.

Herefter gik det stærkt. Thomas Sonne-Schmidt skaffede 19 praktikpladser, og 30 kontanthjælpsmodtagere meldte sig frivilligt til at deltage. Efter et indledende screeningsarbejde kom feltet ned på 19, og holdet var klar til at komme på landevejen.

Fik besøg af tour-berømthed

Før de nåede toppen af det legendariske Tour de France-bjerg Alpe d’Huez med de karakteristiske 21 hårnålesving, der har set Fausto Coppi, Lance Armstrong og Marco Pantani sejre, begyndte træningen noget mindre glamourøst. I en idrætshal i Aabenraa stod motionscykler klar til at få straffet pedalerne, indtil vejret blev varmere, og racercyklerne kunne få asfalt under dækkene.

Det fjernede dog ikke deltagernes motivation for at komme i gang med arbejdet, der skulle kulminere med 1.600 km. i sadlerne fordelt over 11 etaper – med en kongeetape på 213 km.

Undervejs i forberedelserne fik holdet besøg af Michael ”Kyllingen” Rasmussen, der inspicerede cyklerne og gav råd fra en karriere, som bragte ham i Tour de Frances gule førertrøje.

Set i bakspejlet lægger han vægt på, hvordan fremtidsudsigterne pludseligt ændrede sig for kontanthjælpsmodtagerne.

”Det var fantastisk, at der var nogle private erhvervsfolk, som havde lyst til at støtte projektet, fordi det gav en stor chance for de unge. De vidste, at der stod nogen på den anden side og ventede på dem, hvis og når de gennemførte. Det var en gigantisk motivationsfaktor”, siger Michael Rasmussen.

En stor succes

Her seks måneder, efter deltagerne trådte første omgang på motionscyklerne, står projektet da også tilbage som en stor succes. Selvom der faldt unge fra undervejs, så er resultatet, at 16 er ude af kontanthjælp. Ni er ansat i ordinært arbejde, og syv er begyndt på en uddannelse. De sidste tre er der lagt en plan for, og de forventer at være i job eller uddannelse, inden året er omme.

Spørger man projektleder Thomas Sonne-Schmidt, er resultaterne kulminationen af, at de nu tidligere kontanthjælpsmodtagere fik lagt en struktur ind i deres hverdag, og at de løbende tankede den selvtillid, de manglede.

”Da jeg mødte de 19 unge en kold formiddag i februar, så jeg en flok mennesker, der havde glemt deres eget potentiale og drømme. De følte ikke, at de havde noget at stå op til og ville ikke se mig i øjnene, når jeg hilste på dem. De manglende simpelthen selvtillid”, siger Thomas Sonne-Schmidt.

Som selvstændig HR-konsulent trak Sonne-Schmidt på erfaringerne fra sin tid hos Hærens Sergentskole til at få indført struktur i de unges hverdag.

”For at kunne lykkes vidste jeg, at faste regler og aftaler var afgørende. Dem fik vi sammen på plads lige fra starten. Faste mødetider, ro, ingen telefoner, respekt og støtte til hinanden. Reglerne gjorde så, at to blev filtreret fra, fordi de ikke overholdt dem. Til gengæld blev sammenholdet bedre og bedre.”

Også deltagernes uger blev skemalagte.

”I marts havde vi dem mandag, onsdag og fredag – og de havde indledningsvist fri tirsdag og torsdag. Senere begyndte de i praktik hos virksomhederne, og så havde vi dem mandag og fredag, mens de passede praktikken midt på ugen. Hos os cyklede vi selvfølgelig meget, men vi lavede også andet fysisk træning og lærte om kost og anatomi”, fortæller Thomas Sonne-Schmidt.

FokusProfiler forbereder til erhvervslivet

På turen mod Alpe d’Huez fortsatte den faste struktur. Hver dag stod alle op kl. 6, spiste morgenmad sammen en halv time senere og klikkede skoene i pedalerne kl. 8. Kl. 12 stod de af for at holde en halv times frokostpause, og så kørte de mod mål, hvor der skulle spises aftensmad og restitueres.

Som projektet skred frem, tankede de unge stadigt mere selvtillid, og på vej mod toppen var det en gruppe ryttere med tro på egne evner, som trodsede 35 graders vindstille varme for at nå helt i mål.

Da de havde fejret succesen tilbage i Danmark, stod Thomas Sonne-Schmidt klar med Garudas FokusProfilen. Den skulle gøre de tidligere kontanthjælpsmodtagere skarpere på deres egen adfærd og personlighed – og forberede dem på en tilværelse i erhvervslivet.

I det personlige udviklingsarbejde, de unge skal igennem resten af året, bliver FokusProfilen et vigtigt værktøj, som bevidst er blevet gemt til denne del af projektet.

”Jeg valgte at udsætte personprofilerne til nu, fordi jeg var sikker på, at jeg ville få alt for mange ufokuserede profiler, hvis deltagerne skulle udfylde dem i starten. Men i løbet af projektet er de blevet meget mere selvsikre og selvbevidste, så nu kan vi bruge FokusProfilen som et værktøj til at udvikle de unge, som længe har været væk fra arbejdslivet”, siger Thomas Sonne-Schmidt.

Og allerede nu har profilerne givet ahaoplevelser for de unge.

”Vi har for eksempel Bjørn, som går meget op i, at alle har det godt, og at vi sammen kommer i mål. Men så har vi også Martin, som er ekstremt resultatorienteret. Han er faktisk diagnosticeret med ADHD, men kunne genkende og forklare en stor del af sin måde at tænke og agere på ud fra sit fokus på resultater. De her indsigter skal vi bygge videre på resten af projektet”, lyder det afsluttende fra Sonne-Schmidt.

Projektet Unge på Toppen fortsætter resten af 2017 og er en del af Aabenraa Kommunes strategi for at gøre kontanthjælpsmodtagere aktivitetsparate. Den samlede strategi forløber over tre år, og kommunen har i alt bevilget 68 millioner kroner til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde eller uddannelse.