AI gør det lettere at snyde med logiske tests – men det er ikke et nyt problem

Udbredelsen af avancerede AI-værktøjer har gjort det nemmere end nogensinde at få hjælp til opgaver, der egentlig skulle løses selvstændigt. Det gælder også logiske tests, som mange organisationer bruger til at vurdere kandidaters analytiske evner. Problemet er ikke nyt — man har jo altid kunnet få en anden til at udfylde testen derhjemme — men AI har sænket barrieren markant.

Når adfærden afslører uregelmæssigheder

I Garudas logiske test kan man dog godt se tegn på unaturlig besvarelsesadfærd. Et af de tydeligste signaler er, når en kandidat bruger næsten præcis samme tid på tværs af alle opgavetyper. Det er atypisk, fordi ordopgaver normalt løses hurtigere. Desuden er testen bygget op, så de senere opgaver i testen bliver gradvist sværere og derfor naturligt bør tage længere tid.
Et andet tegn er skærmfokus. Hvis brugeren ofte skifter væk fra testvinduet undervejs, hvilket også registreres i loggen, da bør man undre sig over, hvad respondenten laver.

Et gammelt problem i ny forklædning

Selvom AI gør det lettere at snyde, er selve udfordringen ikke ny. Så længe en logisk test udfyldes hjemmefra, har der altid været risiko for, at en god ven hjælper til. Forskellen er blot, at hjælpen nu er mere tilgængelig.

En enkel og effektiv løsning

Den mest robuste måde at sikre testens validitet på er at lade kandidaterne gennemføre den logiske test fysisk hos virksomheden, typisk i forbindelse med anden samtale. Hvis man fortsat ønsker at bruge testen som screeningsværktøj inden da, kan man med fordel informere kandidaterne om, at der ved anden samtale vil blive gennemført endnu en logisk test. Det sender jo også et klart signal om, at der kun er en kortsigtet gevinst ved at snyde i første runde. Men i anden runde vil uoverensstemmelser mellem testresultaterne blive afslørende.

Gert H. N. Laursen

Adm. direktør

Gert Laursen er administrerende direktør for Garuda AS og AB og har det overordnede ansvar for den strategiske og operationelle ledelse af organisationerne. Under hans ledelse forfølges en strategi baseret på organisk vækst med særligt fokus på markedsledende kundetilpasning og kontinuerlig produktinnovation.

Hans professionelle virke spænder bredt, fra globale roller i Maersk Line og Telenor, hvor han har stået i spidsen for omfattende transformations- og turnaround-initiativer.

Del på LinkedIn

Relaterede artikler

Menu