Danske virksomheder har siden 2010 fordoblet vareeksporten til Kina, så det i dag er et af vores største eksportmarkeder. Vareeksporten består af en bred vifte varer med hovedvægten på medicin og farmaceutiske produkter, fødevarer, maskiner og udstyr til industri.

Men hvilke personlighedsmæssige forskelle kan man med fordel være opmærksom på, når man skal forhandle med kinesiske topledere? Det kigger jeg på i denne opsummering af Finn Havaleschkas fulde artikel, som du kan hente ved at udfylde formularen nederst på siden.

Først skal det dog siges, at datagrundlaget, som artiklen er skrevet på baggrund af, begrænser sig til de 50 kinesiske topledere, som har udfyldt Garudas KompetenceProfil i løbet af de sidste fire år. Artiklens konklusioner er derfor ikke repræsentative, men kun tentative.

Ikke desto mindre kan man udlede en række spændende indsigter ved at sammenligne personprofilerne for de 50 kinesiske topledere med de 4750 danske topledere, der har udfyldt KompetenceProfilen i samme tidsrum.

Hoved-hjerte-ben-modellen

KompetenceProfilen fra Garuda måler på 16 personlighedstræk, der er grupperet efter, hvad vi kalder hoved-hjerte-ben-modellen.

Hovedet er et udtryk for evnen til at analysere, få ideer, strukturere og organisere. Når man sammenligner scorerne for de kinesiske topledere med de danske, ser man, at kineserne generelt er langt mere ordens-, system- og regelstyret end danskerne. De er også signifikant mere detaljeorienteret. Desuden scorer kineserne generelt noget højere på sikkerhedsorientering end på villigheden til at tage risici. Og endelig er de langt mere selvbeherskede end danskerne.

Det gælder altså for de kinesiske topledere, at de foretrækker systematik, at følge reglerne og at være velorganiseret. Og så finder de det vigtigt, at man har styr på detaljerne, at man tænker sig godt om, før man træffer en beslutning, og at man ikke hidser sig op eller reagerer impulsivt.

Hjertet dækker over vores evne til at samarbejde, opnå accept og etablere tillidsforhold. Her er der ikke de samme store forskelle mellem de to grupper, som tilfældet var under hovedet. Måske er den største overraskelse, at flere kinesiske topledere end danske bevæger sig i retning af indføling, men at der samtidig er færre, som udtrykker tillid til deres medmennesker.

Årsagen kan være, at mange blander indføling sammen med sympati. Indføling handler om evnen til at forstå, være bevidst om eller sensitiv over for andres følelser, tanker og hensigter, uden de er eksplicit formidlet. Om denne indføling så fører til sympati, omsorg eller medlidenhed med det andet menneske, er ikke en del af indfølingsbegrebet.

I og med at de kinesiske ledere lever i et mindre tillidsfuldt samfund, kan det være nødvendigt, at de har indfølingsantennerne ude, så de kan gardere sig mod overraskelser.

Benene står for evnen til at påtage sig et selvstændigt resultatansvar og gennemføre løsninger. Her følges de danske og kinesiske topledere ad så langt, at det er helt normalt for topledere generelt, at de scorer højere på ben-trækkene end befolkningen gennemsnitligt. Det overraskende er måske, at de kinesiske topledere ikke scorer højere på træk som ’Indflydelse’, ’Psykisk styrke’ og ’Fysisk energi’. Til gengæld ligger de en del højere på ’Konkurrence’ end både danske topledere og den gennemsnitlige dansker.

Vil du blive endnu klogere på forskellene mellem danske og kinesiske topledere? Så hent hele Finn Havaleschkas artikel ved at udfylde formularen her: