Garuda og håndboldkvinderne – et naturligt match

Garuda og håndboldkvinderne. Det er et naturligt match. For kvindelandsholdet i håndbold er nemlig det seneste hold hos Dansk Håndbold Forbund, som bruger HåndboldProfilen fra Garuda i deres udviklingsarbejde med spillerne.

Ulrik Wilbek og Peter Bredsdorff-Larsen var de første til at inddrage HåndboldProfilen i landsholdsregi, da de indførte profilen som trænere for håndboldherrerne. Efterfølgende blev profilerne obligatoriske læringsværktøjer for U19-landsholdene. Og senest er Jesper Jensen og Lars Jørgensen, som kender profilen fra tiden under Wilbek og Bredsdorff, begyndt at bruge HåndboldProfilen på kvindelandsholdet.

Fremme og hylde forskellighed

HåndboldProfilen er en modificeret personprofil, som retter sig specifikt mod håndboldspillere. Den består af fire farver eller typer af fokus, der dækker over arketypiske måder at gå til opgaven på. De er:

  • Den strukturerede (gråt fokus)
  • Den fællesskabsorienterede (blåt fokus)
  • Den resultatorienterede (rødt fokus)
  • Den kreative (grønt fokus)

Den teoretiske tese bag profilen er, at ingen farve er bedre end de andre. Og at et velfungerende hold skal indeholde alle fire typer af fokus.

HåndboldProfilen fra Garuda

For Garuda og håndboldkvinderne begyndte samarbejdet i den corona-ramte optakt til EM-slutrunden på hjemmebane i december 2020. Corona-virus førte til, at spillerne blev sendt hjem fra deres klubhold, og flere af landsholdets samlinger og træningskampe blev aflyst.

En langt fra optimal start på landstrænerhvervet for Jesper Jensen, der blev ansat i marts 2020. Derfor ville han udnytte sin sparsomme tid med spillerne bedst muligt. Og HåndboldProfilen var en god løsning til at kompensere for dele af den mangelfulde optakt til slutrunden.

Det skyldes især Jesper Jensens ønske om at skabe åbenhed på landsholdet. Holdet skal fremme og hylde forskellighed. Derfor er det nødvendigt, at spillerne kender sig selv og hinanden – og forstår, hvordan de hver især reagerer. I medgang og i modgang.

Garuda og håndboldkvinderne: Et fælles sprog

En af fordelene ved håndboldprofilen er det fælles sprog og den fælles referenceramme, som den tilbyder. Spillere og trænere får et større indblik i sig selv og hinanden, men også begreber til at sætte ord på, hvad der motiverer dem, hvordan de foretrækker at kommunikere, hvem de bedst samarbejder med, og hvorledes et velfungerende team ser ud for dem.

Sproget er selvfølgelig aldrig neutralt, men ifølge HåndboldProfilen er ingen type som nævnt bedre end de andre. Og man har brug for alle typer af fokus for at fungere. Derfor kan spillerne med profilens sprog tale mindre dømmende og mere konstruktivt om styrker, svagheder og adfærd.

Det styrker samarbejdet på holdet og hjælper med at fremme og hylde forskellighed. Landsholdet skal nemlig være et fedt sted at være for alle typer.

En indstilling, der gælder for Garuda og håndboldkvinderne. Men som bør gælde på alle arbejdspladser.

Vil du høre mere om samarbejdet med landsholdet og om personprofilerne?

Kontakte os, så fortæller vi gerne mere om samarbejdet.

Rasmus Hall Mortensen

Adm. direktør

Menu