Vidste du, at Finn Havaleschka stiftede Garuda, fordi han ”blev fyret hos B&O og skulle finde på noget at lave”? Det fortæller han i vores jubilæumsfilm, der markerer, at Garuda i 2022 fejrer 40-års jubilæum. I filmen hører du om Garudas historier. Du lærer, hvad vi har lært om rekruttering, onboarding, udvikling og fastholdelse. Og så møder du Finn Havaleschaka, Rasmus Hall Mortensen, Lotte Mølgaard, Ulrik Wilbek, Lotte Bøgh Andersen og Oluf Gøtzsche-Astrup.

I 2022 er det præcis 40 år siden, at Finn Havaleschka stiftede Garuda. Selvom der er sket meget siden da, især inden for IT og produktudvikling, er nogle ting stadig de samme, for eksempel vores ønske om at bidrage til at skabe balance mellem mennesker. Den værdisætning har været vores pejlemærke i fire årtier og betyder i praksis, at vi vil hjælpe mennesker og stillinger med at mødes det sted, hvor menneskene trives. Der, hvor de udvikler sig og oplever berigende opgaver og kollegaer. Hvor de er motiverende. Og hvor de har en sund balance mellem arbejde og fritid.

Vi markerer også jubilæet med en ny bog af Finn Havaleshcka. Den hedder “Personlighedsbestemt ledelse”, og du kan læse mere om bogen og bestille den lige her.