Vi vil gerne invitere dig til en spændende inspirationsdag den 15. marts 2022 hos BankNordik i Torshavn. Emnet for dagen er vinderkultur i hverdagen og forskellen på danske og færøske profiler.

Adresse og tidspunkt
15. marts kl. 14.00-16.30
BankNordik
5 Oknarvegur
Tórshavn

Program for dagen

Kl. 14: Eftermiddagskaffe

Kl. 14.15: Velkomst og oplæg om forskelle på danske og færøske profiler v. Lotte Mølgaard, chefkonsulent hos Garuda

Garuda har udviklet personprofiler og kognitive tests i 40 år. Gennem årene er det blevet til mange spændende undersøgelser. Denne gang har analyseret forskellene på danske og færøske profiler. Resultaterne fortæller Lotte Mølgaard om i sit oplæg.

Kl. 14.45: Vinderkultur skabes i hverdagen v. Peter Bredsdorff-Larsen, håndboldlandstræner og master i organisatorisk coaching

Lederen er afgørende for udvikling af vinderkultur, hvor medarbejderne engagerer sig og tager ansvar for toppræstationer i hverdagen. Ved at involvere medarbejderne og teamet i at have fokus på alle komponenter, der bidrager til gode resultater, træner lederen organisationen i at udvikle en kultur, der vinder over konkurrenterne. Og som samtidig udvikler et attraktivt arbejdsmiljø. Med baggrund i mange succesfulde år som træner for både lands- og klubhold og med de foreløbige resultater fra et forskningsprojekt i udvikling af vinderkultur serverer Peter Bredsdorff-Larsen et humørfyldt og inspirerende oplæg, der stiller skarpt på ledelsesmæssige tilgange og værktøjer, der bidrager til, at medarbejderne og teamet bliver langtidsholdbare succeser.

Kl. 16.30: Tak for i dag

Tilmeld dig dagen ved at udfylde formularen nedenfor: