Vi har netop opdateret Garuda Universe, så du får endnu større glæde af vores platform.
Har du endnu ikke tilmeldt dig et af vores live webinarer, så anbefaler vi, at du gør det allerede i dag, så du snarest muligt bliver konverteret.
I resten af nyhedsbrevet gennemgår vi en liste af udvalgte opdateringer, som allerede ligger tilgængelige til dig i Garuda Universe.
Onboarding
I onboarding-modulet kan du se, hvilke respondenter der står til at begynde i deres onboarding-forløb – og hvornår. Vælger du funktionen ”Forventet ansættelsesstart” og kategorien ”Ansat”, sender Garuda Universe dig automatisk påmindelser om onboarding.
I oversigten kan du tilpasse den forventede ansættelsesstart, og når onboarding-forløbet er slut, kan du skjule de nyansatte, som nu er færdige med deres onboarding.
Vi har opdateret den visningsside, du ser, når du udarbejder din onboarding-rapport. Visningssiden giver dig et nemt og intuitivt overblik over, hvilke træk du ønsker at trække ud til rapporten. Vores anbefaling er, at du vælger to til fire personlighedstræk til din rapport.
PÅMINDELSE: Har du valgt, hvem du ansatte ved seneste rekruttering?
Garuda Universe er bygget til at hjælpe og assistere dig, når det kommer til at sikre eksempelvis GDPR, onboarding mm.
Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dine data ajour. Har du for eksempel valgt, hvilken kandidat du ansatte ved seneste rekruttering? Og har du forlænget de respondenter, som snart udløber og arkiveres?
Garuda Universe giver dig overblikket, hvor du hurtigt kan markere en eller flere respondenter.
Udsend Garuda Logik og personprofil i samme proces
Det er nu muligt at udsende Garuda Logik sammen med en anden personprofil.
Funktionen kan bl.a. anvendes, når dine kandidater i en rekrutteringsproces skal udfylde en personprofil og en kognitiv test.
Funktionen sparer dig for tid og giver kandidaten adgang til personprofil og test i én mail.
Print af trækkombinationer og nøgleordsanalysen
Hvis du har behov for at inkludere trækkombinationer eller nøgleordsanalysen i din personprofil-rapport, er dette nu muligt i Garuda Universe.
Trækkombinationer og nøgleordsanalyse er tilgængelig i KompetenceProfilen med 8, 12 eller 16 træk.
Sammenflet respondenter
I Garuda Universe er det kun nødvendigt at oprette en respondent én gang i systemet.
Ønsker du at samle eksisterende respondenters spørgeskemaer, kan du benytte funktionen ”Sammenflet”.
Funktionen er særlig tiltænkt, hvis du har respondenter, der er overført fra tidligere systemer, eller du har oprettet respondenter flere gange.
HUSK: Når du skal oprette nye spørgeskemaer, kan du benytte funktionen ”Eksisterende respondenter”.
Noter
I Garuda Universe har du mulighed for at tilføje noter til en respondent. Noter kan tilføjes under eksempelvis en fortolkningstekst eller trækkombinationer, og noter kan gøres tilgængelige for dig selv (”Privat”) eller andre brugere.
Du har også mulighed for at skrive noter til den overordnede profil. Disse noter vedrører enten respondenten eller den overordnede fortolkning og tilgang til profilen.
Overblik over alle noter
Det er nu muligt at få et samlet overblik over alle noter, der er tilføjet profilen.
Noterne giver dig et godt overblik over de steder, som du eller andre brugere har tilføjet notater – og du har både mulighed for at tilføje, redigere eller udskrive noterne.
FokusProfilen – PersonProfil
På baggrund af flere fokusgrupper og afprøvninger af FokusProfilen har vi nu tilføjet FokusProfilens personprofil til Garuda Universe. Det er således muligt at arbejde i dybden med FokusProfilen, forberede noter, hypoteser og tolkning, inden rapporten oprettes.
FokusProfilens grafiske profil har fået et designmæssigt løft og optræder nu i et mere moderne og let udtryk, som hurtigt skaber et overblik over personprofilen.
I funktionen ”Tilpas” kan du aktivere og skjule ”Nøgleord”, tilvalg/fravalg og en række andre funktioner.
I funktionen ”Sammenlign” kan du sammenligne med JobProfiler, SpejlProfiler og andre personprofiler.
Opret en rapport på en FokusGruppe
Når du skal oprette en rapport for en gruppe af personprofiler (FokusGruppe), kan du nemt og enkelt markere flere personprofiler og vælge ”Grupperapport”.