JobMatchProfile (oktober 2021) – ansættelsesudvalget

I løbet af september 2021 har vi brugt ressourcer på at optimere processen med at invitere ansættelsesudvalget til gavn for både jer som brugere af JobMatchProfile og for ansættelsesudvalget.

1) Nyt oversigtsbillede over ansættelsesudvalg
I bliver nu mødt af nedenstående billede, hvor I kan klikke på knappen Inviter kontakt.

Når en kontakt skal inviteres som et ansættelsesudvalgsmedlem, kan der nu vælges mellem:

  • ”Ny kontakt”, hvor kontakten bliver bedt om at registrere sig første gang
  • ”Eksisterende kontakt”, hvor kontakten kan logge ind på sin eksisterende konto med det brugernavn og den adgangskode, vedkommende har valgt tidligere.

Tilmeld kan der nu tildeles to nye beføjelser:

  1. Tillad ansættelsesudvalgsmedlemmet at sende mail til kandidater (fx afslag eller invitation til samtale), så det ikke nødvendigvis skal håndteres af brugeren. Hvis I har et abonnement med 1 bruger, kræver dette en opgradering af abonnementet. For øvrige abonnementer er det uden beregning.
  2. Ansættelsesudvalget kan nu indtaste og rette JobProfil-spørgeskemaet, hvor I kan afdække jeres ønsker til idealprofil ift. personligheden.

For at benytte jer af ovenstående mulighederne fremadrettet kræver det en henvendelse til support@garuda.dk

Slutteligt er der kommet en ny funktion under beføjelserne, hvor de valgte beføjelser kan gemmes, og de vil så blive foreslået for de fremtidige invitationer, der skal sendes

2) Eksempel på invitationsmail, der sendes til ny kontakt i ansættelsesudvalget

Tidligere modtog ansættelsesudvalgsmedlemmet en længere mail, som ikke tog højde for, om det var første gang, de skulle tilmelde sig, eller om de var en eksisterende bruger. I dag er mailen tilpasset en ny kontakt med en kort forklaring om, hvad de skal gøre for at tilgå kandidatlisten. Tilmed kan I tilpasse indholdet i mailen, inden i klikker Send mail.

3) Mulighed for at vælge en eksisterende kontakt i ansættelsesudvalget

Når der vælges Eksisterende kontakt, kan en eller flere kontakter tilmeldes ansættelsesudvalget samtidig. På den måde kan I spare tid på processen. Hvis beføjelserne er forskellige fra medlem til medlem, skal kontakterne inviteres enkeltvist – eller i grupper med ens beføjelser.

Herefter modtager den eksisterende bruger en mail, der er tilpasset dem med en kort forklaring om, hvad de skal gøre for at tilgå kandidatlisten. Tilmed kan mailens indhold tilpasses inden der klikkes Send mail, hvilket ikke var muligt tidligere.

4) Nyt oversigtsbillede over de medlemmer til ansættelsesudvalget som I har inviteret

Her kan I som tidligere se dem, I har inviteret, og hvilke rettigheder I har givet dem. Tilmed er der en ny funktion ”redigere beføjelser”, hvor I kan rette de tildelte beføjelser. Under handlinger har I mulighed for at få vist invitationsmailen og/eller framelde ansættelsesudvalgsmedlemmet.

5) Nyt dashboard for ansættelsesudvalgsmedlemmet  

Her kan ansættelsesudvalgsmedlemmet se, hvilke ansættelser de deltager I. Det gælder både på Jobopslag og JobAgenten.

I menupunktet med de tre prikker har de mulighed for at vælge vis kandidater, indtaste JobProfil (kun muligt med beføjelser fra Garuda) og for at framelde sig.

Slutteligt ønsker vi dig god fornøjelse med de nye tiltag, og som altid står vi naturligvis til rådighed ved eventuelle spørgsmål. Du kan kontakte os på tlf. +45 87 46 86 00 eller support@garuda.dk.

Print

Menu