Større opdatering september 2022 | Mange nye og forbedrede funktioner

Din e-mail kan nu benyttes som brugernavn til Garuda Universe

Flere brugere har udtrykt ønske om muligheden for at benytte e-mailadresse som brugernavn til Garuda Universe. Vi har lyttet til jer og gjort dette muligt.Har du endnu ikke registreret dig i Garuda Universe (valgt brugernavn og adgangskode), kan du ved registrering vælge at benytte din e-mailadresse som brugernavn.

Er du allerede bruger af Garuda Universe og ønsker at ændre dit brugernavn til din e-mailadresse, bedes du kontakte support på support@garuda.dk eller tlf. 87 46 86 00. Ændring af brugernavn er gratis og ændres inden for få minutter.


Grafisk visualisering af din anvendelse

Det fortsatte fokus på visualisering af data har vi imødekommet med endnu et modul til dit dashboard, når du logger ind på Garuda Universe. Modulet Anvendelse giver dig et visuelt udtryk af fordelingen af din anvendelse af Garudas værktøjer. Med modulet Anvendelse har du mulighed for at se, hvordan din egen anvendelse fordeler sig samt via knappen Tilpas ændre tidsperiode eller ændre til at se din organisationsanvendelse.


Dashboard-udvidelse med organisationens data

Det er nu muligt at få vist din organisationsdata fordelt på Respondenter, Ansøgere, Udløb og Onboarding. Organisationsdata bidrager til at give dig et indblik i antallet af respondenter, antal ansøgende respondenter samt jeres personprofiler, som er ved at udløbe.

Informationen bidrager til et kontinuerligt og automatisk fokus på bl.a. HR samt kategorisering af data – med udgangspunkt i organisationens data. Bemærk, at du i højre hjørne kan skifte mellem forskellige tidsintervaller.

Bemærk, at data udelukkende vises på baggrund af input, som er foretaget på baggrund af din egen brugerkonto eller andre brugere i din organisation. Delte profiler fra andre brugere er således ikke inkluderet.


Overdrag ejerskab af en eller flere profiler

Det er nu muligt at overdrage et ejerskab af en eller flere respondenter til en anden bruger i din organisation. Funktionen anvendes fx i forbindelse med, at en bruger stopper i jeres organisation eller i situationer, hvor det fremover er relevant, at en anden bruger i din organisation fortsætter ejerskabet.

Du finder funktionen under Respondenter og tilgår den ved at markere én eller flere respondenter. Vælg herefter Overdrag ejerskab. Når du overdrager en profil til en ny ejer, kan du vælge, om profilen fortsat skal være delt med dig. Gennemfør overdragelse ved at vælge Gem.

 

Tilføj spørgeskema til eksisterende respondent

Der findes nu en nem løsning til at tildele en eksisterende respondent et nyt spørgeskema. Funktionen er især anvendelig i situationer, hvor en respondent skal have tilsendt et nyt spørgeskema. Med funktionen sparer du tid og behøver ikke at genindtaste respondentens oplysninger. Samtidig har du alle spørgeskemaer tilknyttet samme respondent, hvilket giver dig et unikt overblik over respondentens udfyldte spørgeskemaer.

Du finder funktionen i alle tilgængelige oversigter > Klik på menu-knappen med de tre små brikker og vælg efterfølgende Tilføj spørgeskema.


Mulighed for at dele personprofiler med brugere uden for din organisation

Der kan være situationer hvor du har behov for at dele personprofiler med andre brugere af Garuda Universe, som ikke er en del af din egen organisation. Det kan eksempelvis være i forbindelse med udvælgelsesprocesser, hvor du samarbejder med et rekrutteringsfirma eller udviklingsprocesser, hvor du benytter dig af en ekstern konsulent.

Vi har nu åbnet for, at du kan dele dine personprofiler med andre brugere af Garuda Universe, som ikke er en del af din egen organisation. Du finder funktionen, næste gang du deler en eller flere personprofiler.

 


Nemmere tilgang til påsætning af klokkeslæt for deadline og tilbagemelding

Det er blevet nemmere at tilføje klokkeslæt i forbindelse med oprettelse og udsendelse af spørgeskemaer.

Tidsintervallerne erpå 15 min., hvilket gør udfyldelsen lettere.

Har du ekstraordinært brug for at fastsætte et skævt klokkeslæt (eksempelvis 14.11), kan du ændre klokkeslættet inden afsendelse af din mail-skabelon under Distribuer.


Noter fra tilknyttede profiler

Arbejder du med noter eller kommentarer til dine personprofiler, kan du have brug for at se eventuelle noter, som er tilskrevet en SpejlProfil, JobProfil eller lignende.

Har du aktiveret en eller flere profiler under Sammenlign profil, vil deres eventuelle noter nu blive vist under Noter.

Forbedret Hjælp og Support

I Garuda Universe har du adgang til funktionen Hjælp. Her finder du hurtig adgang til support og materialer – og med denne opdatering har vi tilføjet nye elementer til hjælpefunktionen.

Under Hjælp finder du bl.a. introduktionsvideoer, FAQ til diverse Garuda værktøjer, hjælpematerialer, karakteristika samt direkte link til vores løbende webinarer, som du frit kan tilmelde dig.

Klik på Hjælp, næste gang du besøger Garuda Universe.

 

 

Diverse fejlrettelser og optimeringer

Opdateringen indeholder desuden forbedringer af ydeevne samt en række fejlrettelser.

Oplever du fejl, mangler eller har du gode input til øvrige forbedringer af Garuda Universe, er vi altid imødekommende over for input sendt til os på support@garuda.dk eller via tlf. 87 46 86 00.

Print

Menu