Se undermenu
Udvikling af medarbejdere og ledere
Vores jobroller ændrer sig flere gange i løbet af karrieren, og for at mestre disse skift er løbende udvikling af medarbejdere og ledere afgørende; fx via kurser, efteruddannelse, teambuilding og seminarer.
Hjem › Vi tilbyder › Udvikling
Forandring og udvikling: Nøglen til karrieresucces
De fleste af os kan forvente, at vores roller og indholdet i vores job kommer til at forandre sig mindst 5-6 gange i løbet af karrieren. Derfor skal vi lære at mestre skiftende opgaver. For at kunne det må vi løbende tænke i udvikling af medarbejdere og ledere.
Men medarbejder- og lederudvikling dækker over en lang række tiltag og mulige aktiviteter. Kurser, efteruddannelse, teambuilding og seminarer er blot nogle af dem, og hvilke af dem er så de rigtige at vælge? Ligegyldigt, hvad der er relevant for den enkelte, så er det vigtigt, at medarbejder, leder eller talent udvikler sig inden for et spænd, der både tilgodeser deres interesser og virksomhedens strategiske sigte.
FokusProfilen består af modulerne PersonProfil, SpejlProfil, JobProfil, DrømmejobProfil, TeamProfil og GruppeProfil. De giver dig forskellige muligheder, alt efter hvilken HR-proces du inddrager den i. Du kan bruge modulerne enkeltvist eller kombinere dem. Derudover indeholder FokusProfilen salgsfortolkningstekster, som er tilrettet præcis til udvikling af sælgersegmentet.
Udvikler medarbejdere og organisation
Udvikling af medarbejdere og ledere skal ske på en måde, der har respekt og forståelse for den enkelte og organisationen. Samtidig med en ambition om at støtte op om strategiske mål.
Det kan være medarbejderen, som sidder fast, eller som I er bange for at miste, hvis han ikke føler, at han lærer noget nyt. Det kan være talentet, som I forsøger at tiltrække, men som skal have sammensat en særlig plan for sin tid i jeres virksomhed. Eller det kan være mellemlederen, som I forfremmer – og derfor har brug for kompetenceudvikling.
Men det kan også være organisationen som helhed. 75 % af al den læring, som medarbejderne oplever, er uformel og foregår, når de løser opgaver i hverdagen. Det er altså kun de resterende 25 %, der indgår i strukturerede forløb. Kan I skabe stærkere læringsmiljøer i jeres organisation, så kan I skubbe til de procentdele og i højere grad styre, hvad og hvor meget medarbejderne lærer – og selvfølgelig hvor hurtigt. Men det kræver, at I arbejder strategisk med udvikling og skaber et læringsmiljø, hvor nyansattes viden bliver omsat og hurtigere kommer i spil, og hvor de erfarnes store indsigt bliver i organisationen i stedet for at forsvinde, når de går ud af døren.
Hvordan hjælper Garuda med medarbejderudvikling og lederudvikling?
Hos Garuda tror vi på, at udvikling af medarbejdere og ledere tager udgangspunkt i et værdisæt, der har som mål at skabe balance mellem mennesker. Det sikrer vi ved at begynde med medarbejderens, lederens eller talentets fokus, styrker, personlighed og kompetencer og på baggrund af dem sammensætte et forløb, der udvikler den enkelte og organisationen.
Den tilgang til udvikling af medarbejdere og ledere er vigtig, fordi man hurtigt kan komme til at pådutte en gruppe ansatte et forløb, der har sit udspring i virksomheden selv – uden blik for den enkelte. Men ved lederen eller HR-konsulenten præcis, hvad der motiverer den enkelte medarbejder, hvor han har sit fokus, hvilke opgaver han foretrækker, og hvordan han helst løser sit arbejde, så vil det være en stor hjælp. Både når det kommer til at skræddersy forløbet, og når vi bagefter skal se på, hvad medarbejderen har fået ud af det.
Ved hjælp af profilværktøjer, teamprocesser eller medarbejderudvikling får vi jer til at reflektere. Medarbejdere og ledere får ny indsigt i dem selv og hinanden, og organisationen skaber et fælles sprog, som gør det muligt at have en målrettet dialog om trivsel, kommunikation og udvikling.
På baggrund af den strukturerede dialog, som profilværktøjerne sætter rammen for, kan I sammen med medarbejderen lægge en plan for, hvordan han udvikler sine faglige og personlige kompetencer. Samme tilgang fungerer for ledere og talenter. Men skal vi undersøge en afdeling, et team eller hele organisationen, skal metoden være bredere og deltagelsen større.
Hvad end I vil udvikle den enkelte, teamet eller organisationen, sker det dog ud fra en tankegang om at skabe balance mellem mennesker i en åben og ligeværdig dialog.
Vi er her for at hjælpe
Hos Garuda kan vi hjælpe med både udvikling af medarbejdere, ledere og organisation.
Seneste nyt fra bloggen
Bloggen rummer mere end 100 indlæg – med både artikler og e-bøger – og dækker emner inden for rekruttering, onboarding, udvikling og fastholdelse, employer branding og profilværktøjer. Vores fokus er at give dig ny viden og inspiration inden for HR og ledelse. Så besøg bloggen og se, hvad du får med. God læselyst.
Få værdifuld viden i din indbakke
Skriver du dig op til Garudas nyhedsbrev, kvitterer vi med nyeste viden inden for HR og ledelse