Garuda Workshops hos Københavns Erhvervshus
Som en del af Greater Copenhagen Career Program har Københavns Erhvervshus afholdt workshops baseret på Garuda-værktøjer for 82 internationale studerende – med fokus på at hjælpe dem med at blive i Danmark efter endt uddannelse.
Inden workshoppen udfyldte deltagerne Garudas FokusProfil og fik undervejs deres personlige resultater. Værktøjet gav dem indsigt i egne styrker og arbejdsmæssige præferencer – og ikke mindst redskaber til at formulere disse over for potentielle arbejdsgivere.
Ved hjælp af Garudas Fokus-tæppe skabte de et engagerende og interaktivt rum, hvor deltagerne blev opfordret til refleksion gennem spørgsmål som:
- Hvad er dit primære fokusområde?
- Kan du sætte ord på dine færdigheder?
- Kan du give et konkret eksempel på initiativ?
Evnen til at kommunikere sine kompetencer klart og selvsikkert er afgørende – og netop dét var omdrejningspunktet i disse workshops.
GCCP er en del af Talent til et grønt Danmark og medfinansieret af EU’s Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Fra Garuda siger vi mange tak til Københavns Erhvervshus, og i særdeleshed Dorthe Kingo, for artiklen.
Har du et Garuda Moment at dele? Skriv til gert@garuda.dk