Nogle påstår, at den traditionelle jobansøgning snart dør ud. Deres argument er, at flere og flere job bliver besat via netværk, anbefalinger og LinkedIn. Og det er da også korrekt, at netværk og LinkedIn spiller en større rolle. For eksempel viser rekrutteringsanalysen 2019 fra Konsulenthuset ballisager, at 51 % af respondenterne bruger LinkedIn til at informere om ledige stillinger, mens 58 % trækker på netværket. Hele 76 % slår dog fortsat stillinger op på jobportaler, og de opslåede stillinger lægger op til en skriftlig ansøgning. Så den lever i bedste velgående.
Respondenterne fortæller videre om ansøgningen, at de:
- I gennemsnit modtager 50 styk pr. opslåede stilling
- I gennemsnit bruger 2 minutter og 18 sekunder på at læse ansøgningen
- Kun i halvdelen af tilfældene læser ansøgningen, hvis CV’et er uinteressant
- Vurderer 1) utilstrækkelig beskrivelse af det faglige match mellem ansøger og job, 2) utydelig beskrivelse af motivation for jobbet og 3) ikke-eksisterende eksempler på kandidatens kompetencer, som de tre oftest sete mangler i ansøgningen.
I det følgende kan du læse mine ti trin til at skrive en god jobansøgning, der bl.a. tager højde for de normale mangler.
1. Kig både frem og tilbage
Standardansøgninger har ofte det til fælles, at de kigger tilbage i stedet for at skue frem – og fungerer i realiteten som en omskrivning af dit CV. Konsekvensen er, at HR-konsulenten sidder med to dokumenter, der har et stort set identisk indhold.
Men CV’et handler om din fortid og fortæller, hvordan du er blevet til den, du er i dag, mens jobansøgningen kigger frem og fokuserer på, hvilken forskel du kan gøre i jobbet.
2. Skriv, som du er
Du virker som det, du skriver, og som det, du viser. HR-konsulenten danner automatisk et indtryk af, hvordan du er som person, ud fra den måde, du skriver på. Hvert ord, bogstav og komma skaber billeder i læserens hoved af, hvad du står for. Skriver du tørt og omstændeligt, kommer du til at virke tør og omstændelig. Skriver du levende og selvsikkert, kommer du til at virke sådan. Det samme gælder for dit layout og visuelle udtryk.
Derfor bør du skrive og opsætte din jobansøgning på den måde, du ønsker at fremstå. Det er svært og kræver garanteret træning. Gevinsten ved den ekstra indsats er, at du øger sandsynligheden for at ende i et job, hvor miljø, opgaver og kollegaer stemmer overens med, hvem du reelt set er – og ikke hvem du prøver at ligne.
3. Skab identifikation
Den amerikanske retoriker Kenneth Burke skrev engang, at den mest effektive måde at overbevise andre på er ved at skabe identifikation mellem dig selv og din modtager.
I denne sammenhæng betyder det, at du skal frem til de punkter, hvor du og organisationen stemmer overens. Hvad har I til fælles? Hvor matcher deres behov med dine kompetencer? Og hvordan kommer du til at passe ind i medarbejderstaben? Svarene på de spørgsmål forudsætter, at du kender både dig selv og organisationen godt.
4. Lav dit hjemmearbejde
Når du finder en relevant stilling – eller vil søge uopfordret – skal du foretage et grundigt stykke hjemmearbejde. Research og forberedelse er dyder, der sætter dig i bedre lys end de andre ansøgere.
5. Kend din modtager
Dette råd ligger i forlængelse af det foregående, men adskiller sig ved, at du skal bruge din research i skrivearbejdet. Det er hensynet til modtageren, der bør diktere dine valg og fravalg. En måde at komme langt med dette råd er ved at fokusere på ”jer” og ”I” frem for ”mig” og ”jeg” i din tekst. Det tvinger dig til at fokusere på modtagerens behov snarere end din egen vinding.
6. Konkretiser dine kompetencer
En del – især akademikere – har svært ved at konkretisere deres kompetencer, men det er strengt nødvendigt, hvis du vil fange og fastholde HR-konsulentens opmærksomhed. Et forslag er, at du knytter dine kompetencer sammen med fortællinger eller eksempler på, hvordan du kan bruge din viden og erfaringer i jobbet.
I den forbindelse er det vigtigt at være bevidst om, at papegøjemetoden, hvor du gentager ord og vendinger fra jobopslaget, skal gøres med omtanke. Naturligvis er det fornuftigt, at du viser, du kender til jobbets indhold og branchens begreber, men gentagelser for gentagelsernes egen skyld fungerer ikke.
Desuden skal du passe på med at bruge unødigt lange og vanskelige ord. Mange tror, at de kommer til at virke klogere og mere kompetente på den måde, men sådan forholder det sig ikke. Psykologiprofessoren Daniel M. Oppenheimer fra Princeton University fandt ud af, at hvis du ønsker at blive opfattet som troværdig og intelligent, skal du ikke bruge et komplekst sprog, hvis du kan sige det samme med enklere og kortere ord. Et skriveråd, forfatteren George Orwell også var fortaler for.
7. Formuler din professionelle personlighed
Den professionelle personlighed er de egenskaber, som giver dig dit personlige særpræg og din professionelle egenart. Kompetencerne, der kendetegner dig og adskiller dig fra andre.
Når du skal formulere din professionelle personlighed, kan du gøre brug af en skrivemetode, som jobsøgningsekspert Steen Kræmer Rasmussen har udtænkt. Skrivemetoden handler om at spidsformulere sin faglighed. Så i stedet for blot at påstå, man brænder for kommunikation, viser man det gennem formuleringer af sin professionelle personlighed.
I sine eksempler går Kræmer Rasmussen fra det generelle til det specifikke. Nærmere bestemt kobler han en generel påstand om branchen eller feltet (baseret på kandidatens kompetencer og erfaring) sammen med en specifik uddybning af, hvordan påstanden harmonerer med kandidaten selv.
Rummer påstanden implicit organisationens værdier og selvopfattelse, står den ekstra stærkt.
8. Hold jobansøgningen kort
For at holde formuleringen af rådet i tråd med indholdet af det: Hold din jobansøgning kort. En motiveret ansøgning må maksimalt fylde én side, mens HR-konsulenterne foretrækker, at CV’et strækker sig over to-tre sider.
9. Skriv ny jobansøgning (næsten) hver gang
De fleste jobcentre og a-kasser siger, at du skal skrive nye ansøgninger fra bunden, hver gang du finder et interessant job. Det er et udmærket råd, men du kan med fordel modificere det. Når du er på dagpenge, skal du søge to job om ugen, men en motiveret ansøgning kræver tid, så du kan nøjes med at skrive nyt næsten hver gang.
Brug med andre ord kræfterne på de lovende job, som tiltaler dig mest. Nogle gange bliver der heller ikke slået relevante job op, og så giver det mere mening at sende et par standardansøgninger ud for at nå kvoten på de to om ugen. Den overskydende tid kan du bruge på at netværke, tage uopfordret kontakt til virksomheder eller deltage i dagskurser hos a-kasse eller jobcentre.
10. Få feedback
Når du har styr på modtageren, skabt identifikation, konkretiseret dine kompetencer, formuleret din professionelle personlighed og skrevet på en måde, der afspejler, hvem du er, så er det tid til at få feedback.
Har du en ægtefælle, ven, mor, far, søster eller tidligere kollega, der er stærk til sprog, eller som kender din branche, så bed dem om at læse din ansøgning igennem. Derudover kan du altid sende ansøgningen til konsulenterne hos din a-kasse, der kan give dig værdifuld input og sparring. Og så skulle du gerne være klar til at sende den af sted og forberede dig på jobsamtalen.
Jobansøgningens ombygning
Til sidst et par ord om, hvad jobansøgningen indeholder, og hvordan den er bygget op.
Ansøgningen består normalt af fire-fem dele: Overskrift, indledning, motivation, indhold og afslutning. Alt, hvad der indgår i delene, skal være – eller indgå i – argumenter for at kalde dig til samtale.
Overskriften: Skal være æggende, dækkende og vækkende. Den kan pege på det bedste argument for at ansætte dig, et slående citat, en leg med ord eller dine tre vigtigste kompetencer (’Kvadratisk – praktisk – god’). Brug gerne underoverskrifter undervejs.
Indledning: Indledningen kan være et professionelt personlighedsafsnit, motivationen for at søge jobbet, det gode argument eller noget sjovt og overraskende.
Motivationen: Beskriver, hvorfor du søger hos netop denne arbejdsgiver – og præcis dette job.
Indholdet: Skal udtrykke din professionelle personlighed, de gode argumenter for at se dig til samtalen og beskrive, hvad du kan bidrage med. Kræmer Rasmussen anbefaler, at du betragter dig selv som en konsulent, der skal hjælpe arbejdsgiveren med at træffe den rigtige beslutning.
Afslutning: Formålet er lægge op til en samtale. Mange begår den fejl, at de slutter af med afarter af formuleringen ”Hvis I ansætter mig, får I …”. Ansøgningens formål er dog ikke at skaffe dig jobbet, men at få dig til samtale, hvor I sammen bliver klogere på, om du er den rette til jobbet, og om jobbet er det til rette for dig.
