Landstrænerne for de danske håndboldkvinder, Jesper Jensen og Lars Jørgensen, kender til HåndboldProfilen fra deres tid under Ulrik Wilbek. Når de kigger tilbage, kan de se, hvilken forskel personprofilen gjorde for dem. Derfor var en af Jesper Jensens tidlige beslutninger, efter han blev ansat som landstræner i marts, at alle spillere og ledere skulle udfylde HåndboldProfilen. Han kom ind med et ønske om åbenhed og ville bruge profilerne til at kompensere for dele af den corona-ramte optakt til EM-slutrunden. Assistenttræner Lars Jørgensen fortæller her, hvordan landsholdet konkret arbejder med personprofiler og adfærd.
Af Lars Jørgensen, assistenttræner for kvindelandsholdet i håndbold. Fortalt til Mikkel Hune Toxvig, kommunikationsansvarlig hos Garuda
Da Jesper Jensen blev ansat som landstræner, var det med et ønske om at skabe åbenhed. Landsholdet skal være et fedt sted at være, professionelt såvel som personligt. Et sted, hvor vi hylder og fremmer forskellighed. Det har vi brugt HåndboldProfilen til, for den illustrerer fint de forskellige typer og tilbyder os et fælles sprog, som vi kan tale ud fra.
Alle udfyldte en HåndboldProfil og fik tilbagemeldinger af enten Jesper eller mig. Vi fortalte om profilens fokusområder i plenum og diskuterede sammen med spillerne, hvad der ligger i de forskellige farver.
Fokusområderne er:
- Den resultatorienterede (rødt fokus)
- Den fællesskabsorienterede (blåt fokus)
- Den kreative (grønt fokus)
- Den strukturerede (gråt fokus)
De dækker over fire arketypiske måder at gå til opgaver på.
Landsholdstruppen indeholder en overvægt af grå og røde profiler, knap så mange grønne og blå. Med Garudas GruppeProfil kan vi synliggøre det for spillerne. Det er vigtigt for dem at se, så de for eksempel forstår, at de grønne og blå ønsker at vinde lige så meget som den røde. Deres måde at ville vinde på er bare anderledes.
Profiler under pres
Til EM-slutrunden bruger vi blandt andet profilerne, når vi fordeler værelser. Spillerne bor sammen i par. Og Jesper og jeg ved, at der kan være risici forbundet med, at eksempelvis to udprægede røde profiler deler værelse. De kan komme langt ned sammen, hvis holdet taber, og de kun har hinanden at dele det med tilbage på hotelværelset. Så vi parrer profilerne op imod hinanden.
Vi printer også billeder af alle spilleres og træneres profiler og hænger dem op på behandlernes hotelværelser. Behandlerne får de største værelser, og det er her, spillerne får behandling, drikker ingefærshots om morgenen, hører musik i løbet af dagen og drikker juice om eftermiddagen. Værelserne er altså sociale samlingspunkter, og en af behandlerne er da også den mest blå profil, vi har.
På profilerne, som hænger tilgængeligt for os, har spillere og trænere skrevet ned, hvad der hjælper og stresser os: ’Jeg bliver stresset, hvis vi mangler en klar taktik’, ’Det giver mig ro, når der er en plan og struktur’, ’Det gavner mig at blive opfordret til at være mere social’.
De printede billeder viser både vores normale profiler og PresProfilen, som er et udtryk for, hvordan vi agerer i pressede eller stressende situationer. Vi lever jo under stort pres i løbet af en slutrunde. Vi skal præstere. Har høje forventninger til os selv. Spiller foran mange seere. Journalister kan skrive negativt om os som hold eller om de enkelte spillere. Og vi skal leve helt tæt op ad hinanden i flere uger. Med de vilkår er det en fordel at have en forståelse for, hvordan andre reagerer under pres. Især når vi skal bo i en boble under EM-slutrunden.
EM-boblen
Vi er vant til, at vi er tætte på hinanden til slutrunder og tilbringer meget tid på hotellet. Alligevel er det svært for os at forberede os på den boble, vi kommer til at leve i til EM. For vi forbereder os på det ukendte, hvor der løbende er risiko for nye corona-restriktioner. Normalt kan vi gå eller løbe en tur, hvis vi savner tid for os selv. Til EM bliver det anderledes, og vi må kun forlade hotellet, når vi skal træne eller spille kamp. Det bliver en speciel oplevelse, og vi ved først, hvordan det er, når vi står i det.
Vi lægger vægt på, at vi skal bruge noget af den megen tid på at være sammen socialt. Så vi opfordrer spillerne – især de blå typer – til at lave quizzer, spil og anden underholdning til os som hold. Det er del af en tilgang om, at når vi har det hårdt, skal vores modstandere have det endnu hårdere. Så når vi har det hårdt med at være i boblen, må vi gøre noget, så vi får det nemmere end de andre. Det kan give os nogle procenter i forhold til dem.
Men det hænger også sammen med, at landsholdet skal være netop et hold, selvom vi mødes sjældnere end i klubberne. Altså et sted, hvor der er ro og en sikker base. Det skal være mindre fragmenteret, end landsholdsformen ellers lægger op til.
Tilpasset lederstil
HåndboldProfilen er del af en større indsats. Det er et komplementært værktøj, som understøtter de processer, vi er i gang med. Som leder er det spændende at følge, hvordan interaktionen mellem spillerne er mere åben nu. Det samme er pigernes refleksioner om sig selv og hinanden.
Profilen er god til at tale om adfærd, styrker og svagheder. Og som leder er jeg meget opmærksom på, at jeg skal tilpasse min adfærd efter de typer, jeg har med i truppen. Når det er sagt, udtager vi altid den håndboldmæssigt stærkeste trup. Det er altid prioritet nummer et. Efterfølgende graver vi et spadestik dybere og undersøger den menneskelige side af spillertruppen.
Når vi sidder med den færdige trupliste, diskuterer Jesper og jeg blandt andet, hvordan den ser ud i forhold til sidst, hvad vi gjorde sidste gang, der fungerede, og hvad der fungerede knap så godt. Det er overvejelser, vi taler om for at lære af vores erfaringer.
Håndbold er det vigtigste, men derefter følger spørgsmålet om, hvordan vi optimerer de menneskelige ressourcer, som ligger bag håndboldspillerne. Det er virkelig fedt og givende at beskæftige sig med det potentiale, spillerne indeholder. Det arbejde foregår hele tiden, og vi kan altid blive bedre til det. Heldigvis. For mennesker ændrer sig konstant, og det samme gør deres adfærd. Det sker naturligt – individuelt eller i grupper – og der er så mange faktorer, som spiller ind.
At blive klogere på menneskene bag håndboldspillerne og bidrage til at forløse deres potentiale er efter min mening noget af det bedste ved at være leder. Som leder har jeg derfor en filosofi om, at min dør er åben for alle. Det er bare sjældent, at nogen kommer og banker på. For det gør man jo nærmest aldrig, altså formelt går til sin leder. Det sker uformelt i det daglige. Så jeg er meget bevidst om at etablere rum, hvor vi åbent og som noget naturligt kan tale med hinanden. Især når vi føler pres under EM.
