ARTIKELSERIE I 6 DELE | ARTIKEL 4 | Af Finn Havaleschka
I dette indspark ser jeg nærmere på en af de metoder (test, spørgeskemaer og spørgsmål), man kan anvende for at undgå ledelse med fravær af visdom.
Mangler du at læse del 1-3?
Hvad leder vi efter, når vi skal ansætte den rigtige leder?
”Der er kun én rigtig måde at gøre tingene på!”
Siden 1990’erne er der (forsøgsvis) udviklet forskellige metoder til kortlægning af visdom. Et af dem er et spørgeskema med 39 udsagn, som besvares ud fra graden af enighed på en skala fra 1 til 5. Dvs. lidt den samme metode, man anvender ved de mere klassiske personlighedstest. Men her er udsagnene formuleret med henblik på at afdække visdom, sådan som de grækere filosoffer definerede visdom.
Tabel 1.: Viser 6 af de 39 udsagn, som indgår i Ardelts Wisdom Scale.[1]
| No. | Item | Kategori |
| 1 | I denne komplicerede verden er det bedste, vi kan gøre, at tro på vores ledere og eksperter | Hoved Cognition |
| 2 | Der er kun én rigtig måde at gøre tingene på | Hoved Cognition |
| 3 | Jeg bliver irriteret over ulykkelige mennesker, der bare har ondt af sig selv | Hjerte Affect |
| 4 | Folk, der snyder mig, kommer hurtigt til at fortryde det | Hjerte Affect |
| 5 | Jeg slår igen, hvis nogen står i vejen for, at jeg når mine mål | Ben Conation |
| 6 | Er der noget, jeg er utilfreds med, prøver jeg straks at gøre noget ved det | Ben Conation |
Udsagnene er, som i alle vellykkede personlighedstest, formuleret med udgangspunkt i nogle definitioner, som derefter inddeles i kategorier af personlige egenskaber eller træk. Den model, som forskerne bag udsagnene i det viste spørgeskema benytter, stammer (også) helt tilbage fra Platons tid.
Modellen er baseret på begreberne kognition, affekt og konativ. Kognition handler om den intellektuelle tankeproces, der ligger forud for det at træffe beslutninger. Affekt eller affektion handler om følelser og relationer til andre, og det konative handler om stræben og vilje til at handle.
Det er den samme model, som brugere af Garuda’s KompetenceProfil vil kende som Hoved-Hjerte-Ben-modellen. Til højre i tabellen har jeg nævnt, hvilken kategori det enkelte spørgsmål hører til.
Hvis man er vidende om, hvilken kategori et spørgsmål hører ind under, ved man også, hvad man leder efter, når man lytter til svaret. F.eks. vil svar på spørgsmålet: Der er kun en rigtig måde at gøre tingene på give en idé om, hvor dybt, bredt og nuanceret en respondent tænker om givne problemstillinger.
Svar på et spørgsmål som: Folk, der snyder mig eller generer mig, kommer hurtigt til at fortryde det vil give en idé om i, hvor høj grad tankerne og svarerne afspejler empati, medmenneskelig interesse og medfølelse.
Og endelig vil et udsagn som: Jeg slår igen, hvis nogen står i vejen for, at jeg når mine mål give en idé om, hvor modig og parat respondenten er til at omsætte tanker og følelser til handling.
Evalueringen af de givne svar forudsætter naturligvis, at man beder respondenten om at uddybe og begrunde svarene – og meget gerne med eksempler.
Tænk på Aristoteles, som understregede, at visdom forudsatte loyalitet, mod, selvkontrol, tålmodighed og ærlighed samt evne til at vise medfølelse, det at være omsorgsfuld, tilgivende, vise ydmyghed og have mod til at handle. Altså at bruge hovedets, hjertets og benenes egenskaber på en – for sig selv og andre – positiv og udviklende måde.
Vi kan naturligvis ikke nøjes med de seks viste udsagn. Ardelts spørgeskema indeholder ni spørgsmål inden for hver af de tre kategorier. Spørgsmål, som varieres i forhold til problemløsning, sociale relationer og vilje til at handle. Hvilket giver et godt oplæg til en nuanceret samtale om respondentens personlighed og dermed visdom, som defineret af Aristoteles.
Ser vi på de viste udsagn og forestiller os en person, der siger ja til dem alle, vil hypotesen være, at vi har med en person at gøre, der har en noget begrænset evne til at tænke nuanceret, en begrænset vilje eller evne til at se på og forstå andres situation, men med mod og vilje til at handle. En ikke særlig heldig kombination, som indikerer lederegenskaber, vi helst ikke ser praktiseret i vores verden.
Bemærk, som altid i praksis lægger spørgsmål og svar op til generering af hypoteser, som så i løbet af en samtale søges af- eller bekræftet og nuanceret. Dette være hermed givet videre.
Hvis vi er bevidste om, at ord afspejler begavelse, moral og indsigt, kan vi komme langt i forståelsen af den visdom, der ligger bag de svar, vi får. Hvis vi altså stiller de rigtige spørgsmål.
Har du herefter fået mod på mere viden om metoder til afdækning af visdom og dermed potentiale for at udøve ledelse baseret på ærlighed, medfølelse, tilgivelse, ydmyghed og evne og mod til at handle, så skal du læse mit femte indspark i denne serie.
Du har sikkert hørt om begreber som narcissisme, machiavellisme og psykopati. De tre centrale af de ni såkaldte mørke træk. Vi bruger dem ikke – eller kun meget sjældent – til lederudvælgelse. Test af disse træk er mest brugt i psykiatrien. Der er dog min mening, at en vis indsigt i og kendskab til disse træk vil kunne hjælpe os til at undgå at ansætte mennesker med fravær af visdom.
I mit næste indspark ser jeg nærmere på de konsekvenser, det fik for energiselskabet Enron, dets medarbejdere, kunder og aktieinvestorer, efter at topledelsen blev besat med mennesker, der var i besiddelse af nogle af disse mørke træk.
[1] Monica Ardelt m.fl.: Wisdom as a personality type. Wisdom p. 144 ff.
