Sidste år fejrede Garuda 35-års jubilæum. Det har vi blandt andet markeret ved at trække en jubilæumsdatabase med resultaterne fra flere end 50.000 repræsentativt udvalgte personlighedsprofiler fra KompetenceProfilen, som er udfyldt inden for de sidste tre årtier.
Med jubilæumsdatabasen som belæg undersøger vi i denne artikel, hvilke sammenhænge der er mellem personlighed og længden på den uddannelse, respondenterne havde, da de udfyldte personlighedsprofilen. Og lad det være sagt med det samme: der er store forskelle at finde.
Helt generelt har respondenter med en lang videregående uddannelse – dvs. en bachelor eller kandidatgrad fra universitetet – en anden måde at anskue, angribe og bearbejde problemer og opgaver på. De virker desuden til at have en bedre evne til at skabe og indgå i harmoniske og mindre konfliktfyldte sociale relationer, end dem med en grunduddannelse har. Samtidig har respondenter med lange uddannelser en større grad af selvtillid, psykisk styrke og vilje til at forfølge og gennemføre deres ideer.
Man kan så spørge, om det er specielt underligt? For hvis uddannelse skal give mening, bør det vel også have en effekt på udviklingen af personligheden – på vores evne til at løse problemer, vores socialitet og vores vilje til at gennemføre ideer.
Markante forskelle på uddannelsesniveau og personlighed
Vi har delt de flere end 50.000 besvarelser fra Garudas jubilæumsdatabase ind i tre uddannelsesgrupper: 1) dem med grunduddannelse, 2) dem med en kort videregående uddannelse og 3) dem med en lang videregående uddannelse. Sætter vi de tre gruppers svar grafisk op, ser resultatet sådan her ud:
Grunduddannelse er øverst, så følger den korte videregående, og nederst er den lange videregående.
Lad os begynde med de grønne træk. De fortæller noget om den måde, respondenterne foretrækker at angribe og bearbejde problemer på – altså deres struktureringsevne. Det vil på den ene side sige evnen til at sætte struktur på det ustrukturerede og se mønstre i komplekse sammenhænge. Mens det på den anden side vil sige evnen til at fungere og løse problemer uafhængigt af regler, planer og rammer.
Personlighedsprofilerne indikerer, at de højtuddannede er mere fleksible over for systemer og faste løsningsmetoder, og så er de mere til helhedsorientering og abstrakt tænkning end til detaljer og den mere fysisk betonede måde at løse opgaver på. Desuden scorer de en smule højere på selvkontrol. Ellers er det interessante, at de tre grupper følger samme mønster: jo længere uddannelse, des bedre struktureringsevne.
Vi går videre til de blå træk. De siger noget om karakteren af de sociale relationer, som respondenterne etablerer til andre. Her kan vi se, at der er markante forskelle mellem de lavest og højest uddannede på alle træk undtagen ’Social fleksibilitet’.
De højtuddannede scorer højest på ’Indføling’ og ’Tillid’, mens de ligger lavest på ’Opbakningsbehov’. Det betyder altså, at lavere uddannelse generelt medfører lavere tillidsgrad og indfølingsevne, men større behov for at få opbakning.
Og lad os så slutte af med de røde træk. De står for viljen og evnen til at sætte sig igennem og gennemføre de tiltag, man har sat sig for. Det handler altså om at ville vinde, søge indflydelse, tro på sig selv, være psykisk robust og have et højt fysisk energiniveau. På alle disse træk ser vi igen, at jo højere uddannet du er, jo højere scorer du. Så du er mere konkurrencelysten, indflydelsessøgende, selvtillidsfuld og psykisk robust, hvis du har en lang uddannelse.
Vil du læse mere om uddannelsesniveau og personlighed, så kan du hente den fulde artikel ved at udfylde denne formular. I artiklen kan du blandt andet se konkrete statistikker på, hvordan de tre uddannelsesgrupper adskiller sig fra hinanden.
