I Garuda Universe kan du løbende kategorisere dine respondenter under forskellige kategorier.
Kategorierne giver dig mulighed for:
- Hurtigt at fremsøge data via “Filtre”
- At udtrække gennemsnitsprofiler og statistik på en eller flere kategorier
- Automatiske workflows som hjælper dig i din anvendelse
- At sikre data ikke bliver utilsigtet anonymiseret og arkiveret
Sådan kategorisere du dine respondenter
- Log på Garuda Universe via https://web.egaruda.com og log på med dit brugernavn og adgangskode.
- Vælg “Respondenter” i menuen til venstre eller benyt “Ansøgere” i dit dashboard
- Marker de kandidater du ønsker at kategorisere > Klik på “Vælg handling” > “Rediger”
- Tilpas kategori under “Ansættelsesforhold” > Afslut med “Anvend”
Du kan også følge vores video-eksempel herunder:
Eksempel “rekruttering”:
Du har anvendt KompetenceProfilen i forbindelse med en rekrutteringsproces, hvor 4 kandidater har deltaget. Kandidaterne i processen har således været anvendt til “Rekruttering og udvælgelse” og vil ligge i kategorien “Ansøger”. Da du har udvalgt at ansætte én af de 4 kandidater er anbefalingen, at du ændrer kategorien på denne respondent til “Ansat”.
- Gå til Garuda Universe https://web.egaruda.com
- Log på med dit brugernavn og adgangskode
- Klik på “Respondenter” > Find den aktuelle kandidat > Rediger
- Ændre kategori fra “Ansøger” > “Ansat”. Tilpas evt. udløbsdato efter organisationens persondata-politik
I ovenstående eksempel vil de 3 øvrige respondenter fortsat ligge i kategorien og vil automatisk blive arkiveret og anonymiseret efter 6 måneder (standard i Garuda Universe). Den 4 kandidat, som du valgte at ansætte, vil blive i systemet indtil du aktivt ændre til en anden kategori.
BEMÆRK!
Ligger dine respondenter under kategorien “Ansat” vil kategorien overtrumfe den automatiske anonymisering og arkivering, som sker når en respondent overskrider sin udløbsdato.
Ligger dine respondenter under andre kategorier end “Ansat”, vil de automatisk blive anonymiseret og arkiveret, når udløbsdatoen overskrides.
Ønsker du at vide mere om hvordan du ændrer udløbsdatoen for en eller flere respondenter, kan du læse mere her …
Anbefaling
Garuda anbefaler, at du løbende kategoriserer dine respondenter.
Har du yderligere spørgsmål til kategorisering, er du velkommen til at kontakte vores support-team på tlf. 87 46 86 00 eller garuda@garuda.dk.