Målet med vores teamprocesser er, at deltagerne får en øget indsigt i deres egne og hinandens stærke og svage sider, fordi det kan føre til et bedre samarbejde. I løbet af teamprocessen arbejder deltagerne desuden med, hvad der motiverer og engagerer dem. Og så fokuserer vi altid på, hvordan de gør forskellighederne i teamet til en fordel. Hvad er det med andre ord for nogle knapper, deltagerne skal dreje på, når de fremover skal kommunikere og samarbejde med deres kollegaer, nu når de ved, at kollegaernes styrker og arbejdsmæssige fokus måske ligger et andet sted end deres eget?

Endelig bliver teamets samlede fokus holdt op imod de opgaver eller den strategi, I arbejder med. På den måde bliver det tydeligt, hvad det er for nogle områder, teamet skal fokusere på i deres samarbejde for at nå i mål.

Formålet med teamprocessen er at styrke samarbejdet og kommunikationen ved at:

  • Give den enkelte medarbejder eller leder indsigt i sin egen profil med de stærke og svage sider, der har betydning for jobbet eller rollen i ledergruppen.
  • Gøre det klart, hvilket udviklingspotentiale hver enkelt medarbejder har i jobbet og teamet.
  • Sørge for, at teamet kommer til at kende deres egen og andres adfærd, og hvad adfærden bunder i.
  • Diskutere, om teamet bruger hinandens styrker bedst muligt.
  • Diskutere, om der er behov for kompetenceudvikling eller nye kompetencer.
  • Aftale konkrete udviklingspunkter, som både team og de enkelte medarbejdere skal arbejde med fremadrettet.

En typisk teamproces ser sådan her ud:

  1. Hver medarbejder udfylder en personprofil online.
  2. Herefter får hver medarbejder en individuel tilbagemelding på deres profil. Medarbejderen får også en skriftlig rapport.
  3. Så mødes teamet til en 3-4 timers proces. Her veksler vi mellem debat, øvelser i mindre grupper, fokus på styrkerne ved forskellighed samt oplæg fra vores konsulent. Teamprocessen bliver naturligvis tilpasset efter jeres specifikke behov.

I forbindelse med processen udarbejder vi en individuel rapport til hver medarbejder og en samlet rapport for teamets fokus, som efterfølgende udleveres til ledelsen.

Kontakt chefkonsulent Rikke Winter, hvis du vil høre mere om vores teamproces.