KompetenceProfilen - Garuda AS

Interviewguide: Hovedet i KompetenceProfilen del 1

Hos Garuda illustrerer vi de 16 træk, der indgår i KompetenceProfilen, med Hoved-Hjerte-Ben™-modellen. I denne Interviewguide fokuserer vi på tre af de træk, der hører til hovedet – ’system fleksibilitet’, ’helhedsorientering’ og ’abstrakt tænkning’.

Men først lidt om, hvorfor spørgsmålene i interviewguiden lyder, som de gør. De fleste spørgsmål er adfærdsspørgsmål og har som formål at undersøge, om kandidaten tidligere har vist den adfærd, vi forsøger at belyse med spørgsmålene.

Kandidatens svar kommer til at handle om, hvordan han eller hun har prioriteret – og formentlig også kommer til at agere i fremtiden – i stedet for at handle om, hvad han eller hun ville gøre i en hypotetisk situation. Fokus er på konkrete, arbejdsrelaterede situationer, som ligger inden for de 16 træk i KompetenceProfilen.

System fleksibilitet

Første træk, vi skal kigge på her, er ’system fleksibilitet’. Det er en del af hovedet. Hovedet dækker overordnet vores måde at angribe og bearbejde problemer på. ’System fleksibilitet’ består af to yderfløje.

På den ene fløj er man systemfleksibel og foretrækker opgaver, hvor der er frie rammer til at løse opgaverne. Man vil helst løse dem på sin egen måde frem for at følge retningslinjerne. På den anden fløj er man system-orienteret og er mest til faste regler, rammer og retningslinjer for, hvilke opgaver man skal løse – og hvordan det skal ske. Den system-orienterede lægger vægt på orden og på at planlægge.

Når du skal belyse trækket ’system fleksibilitet’ og forsøge at fastslå, hvor på kontinuummet mellem system-orienteret og systemfleksibel kandidaten befinder sig, kan du bruge disse spørgsmål:

  1. Hvordan planlægger og organiserer du dit arbejde? Og hvilken fremgangsmåde fungerer bedst for dig?
  2. Kan du give et eksempel på, hvornår du har planlagt og organiseret, men det gik galt? Hvad skete der? Hvad var grunden til, det ikke fungerede? Og hvordan løste du det?
  3. Har du arbejdet i et miljø, hvor der var mange regler og rammer for, hvordan du skulle løse dine opgaver? Hvordan kom det til udtryk, og hvordan havde du det med at arbejde i sådan et miljø?
  4. Arbejder du inden for tidsrammer i dag? Hvordan fungerer det? Og kan du give et eksempel på, hvornår du har haft svært ved at holde tidsrammen?
  5. Hvornår synes du, det er unødvendigt at planlægge og organisere sit arbejde?

Helheldsorientering

Andet træk, vi skal kigge på, hedder ’helhedsorientering’, og det strækker sig fra detaljeorienteret på den ene side til helhedsorienteret på den anden. Som helhedsorienteret kigger man mere overordnet på opgaven og leder efter de største, væsentligste dele. Detaljer og rutiner overlader man helst til andre. Omvendt forholder det sig med den detaljeorienterede, der er mest til rutineprægede opgaver, hvor man arbejder grundigt og omhyggeligt, indtil den sidste detalje er på plads.

Når du skal spørge ind til trækket ’helhedsorientering’, kan du bruge disse spørgsmål:

  1. Hvordan oplever du det, hvis du skal arbejde med rutineprægede opgaver?
  2. Har du på noget tidspunkt haft svært ved at leve op til dine egne eller andres kvalitetskrav? Hvad var grunden? Og hvordan løste du det?
  3. Har du mulighed for at fordybe dig i forskellige opgaver i dit arbejde? Kan du give et eksempel på, hvornår du har gjort det? Hvad var formålet? Og hvordan blev resultatet?
  4. Har du mulighed for at delegere arbejdsopgaver til dine kollegaer? Hvilke typer opgaver delegerer du? I hvilke situationer? Og hvordan fungerer det?
  5. Hvad er vigtigst for dig: At aflevere en opgave til tiden og have dårligere kvalitet eller at aflevere senere og have god kvalitet? Hvordan begrunder du din prioritering?

Abstrakt tænkning

Det tredje og sidste træk, vi skal undersøge i denne omgang, hedder ’abstrakt tænkning’. Det bliver delt ud i de to yderpoler konkret tænkende og abstrakt tænkende. Den abstrakt tænkende vil helst gå til sine opgaver fra en teoretisk vinkel. Her er det komplekse en positiv udfordring, som man kan dykke ned i. Den konkret tænkende medarbejder er mere praktisk, jordnær og foretrækker opgaver, hvor indholdet kan ses, måles og vejes.

Gode spørgsmål til trækket ’abstrakt tænkning’ er:

  1. Hvilke muligheder har du for at komme med nye løsninger og idéer i dit arbejde? Kan du fortælle om en god idé, du har fået? Hvordan fik du den, og formåede du at udføre den i praksis?
  2. Kan du fortælle om en idé, du har haft, som ikke har været mulig at gennemføre? Hvordan fik du idéen, og hvad var det, der gjorde, at du ikke kunne få idéen igennem?
  3. Hvor hurtigt ser du resultatet af det arbejde, du udfører?
  4. Hvilken slags faglige udfordringer sætter du størst pris på? Hvorfor kan du bedst lide dem? Og hvad sker der, hvis du ikke får mulighed for at tumle med disse udfordringer?
  5. Hvor stor en del af dit arbejde består af opgaver, som giver et hurtigt og konkret resultat?

Vil du have mere inspiration til KompetenceProfilen eller til, hvilke spørgsmål du kan stille i løbet af jobsamtalen, er du altid meget velkommen til at kontakte adm. direktør Rasmus Mortensen eller chefkonsulent Lotte Mølgaard.

Del på LinkedIn

Relaterede artikler

Menu