Håndboldkvinderne er selvkritiske og kan lade sig påvirke for meget af nederlag. Landsholdets trænere, Jesper Jensen og Lars Jørgensen, arbejder med at tilpasse spillernes mentalitet, så de hurtigt kan komme videre og koncentrere sig om næste kamp. Det er et vilkår for at kunne præstere til slutrunder.
Af Mikkel Hune Toxvig, kommunikationsansvarlig hos Garuda
Landsholdet har lige tabt. En spiller sidder foroverbøjet med håndklæde over hovedet, mens tårerne triller. En anden råber og kaster med sin stol. En tredje står og taler med modstanderholdets målvogter. Hvem tror du, at nederlaget påvirker mest?
De fleste vil nok vælge en af de to første muligheder. Nederlaget kan dog ramme den sidste mindst lige så hårdt. Hun viser det bare på en anden måde
Ifølge assistenttræner for håndboldkvinderne, Lars Jørgensen, er der i elitesport et udpræget dogme om, at spillerne skal se ud på en bestemt måde, når de taber. Men i en slutrunde som den, der begyndte 3. december, skal spillerne kunne parkere et nederlag og komme hurtigt videre. Det er en forudsætning for at kunne præstere og en kulturændring, som Lars Jørgensen og landstræner Jesper Jensen arbejder med.
”Sport byder på sejre og nederlag, og i det lille vindue, vi har med spillerne til EM-slutrunden på to-tre uger, bliver det umuligt for os at levere, hvis vi hænger os for længe i nederlag – eller i sejre. Allerede morgenen efter en kamp skal vi kunne koncentrere os om den næste”, siger Lars Jørgensen.
Skuffelsens skuespil
Sportsudøvere bliver vurderet på deres resultater – og reaktionen på resultaterne. Ofte enøjet. Og især af journalister, seere og sponsorer. Det er et vilkår ved at være i sportens verden. Men også en misforstået tilgang, hvis man spørger Lars Jørgensen.
”Der er en udbredt tro på, at man skal se ud til at være ked af det eller skuffet efter et nederlag – for publikums skyld. De tror, at spillerne, som smadrer stole og græder, går mere op i deres sport, end dem, der fremstår upåvirkede. Og det er simpelthen forkert. Dels reagerer spillere forskelligt alt efter deres personlighed, dels hæmmer du dine chancer for at kunne præstere i næste kamp, hvis du graver dig ned i et sort hul efter hvert nederlag.”
Som optakt til EM-slutrunden på hjemmebane i december har Lars Jørgensen og Jesper Jensen forsøgt at tilpasse dele af kvindelandsholdets mentalitet. Nærmere bestemt deres reaktionsmønstre på baggrund af kendskabet til egen og holdkammeraternes adfærd.
”Det er vigtigt for spillerne at forstå, at det er unødvendigt for dem at opføre skuffelsens skuespil for os ledere efter et nederlag. Vi måler ikke deres engagement på, hvordan de ser ud efter et nederlag eller en sejr, men på baggrund af, hvordan de gør sig klar til næste kamp. Vi accepterer selvfølgelig, at sport indeholder følelser, og vi har lov til at blive kede af det, men vi accepterer ikke, hvis det går ud over ens præstation, at man er ked af det”, fortæller Lars Jørgensen.
Lettere at være sur i klub
Optakten til EM har været plaget af corona-restriktioner, som blandt andet betød, at flere kampe og landsholdssamlinger blev aflyst. For at kompensere for den mindre tid sammen med spillerne har landstræner Jesper Jensen inddraget HåndboldProfilen fra Garuda.
Det er en modificeret personprofil, som retter sig specifikt til håndboldspillere. Profilen giver spillerne et kendskab til egne og andres styrker og svagheder, typiske adfærd, motivationsfaktorer og måde at kommunikere på.
Landstræneren bruger personprofilerne til at synliggøre over for spillerne, at holdet består af forskellige typer. Det større kendskab til sig selv og hinanden skal gøre det nemmere at forstå og acceptere andres adfærd, for eksempel hvis en spiller virker upåvirket af et nederlag, mens en anden er rasende.
Lars Jørgensen forklarer, at denne viden på visse måder er endnu vigtigere at have på landsholdet end på klubholdet.
”Det er lettere at være sur i sin klub efter et nederlag, fordi der er længere tid mellem kampene. Spiller du kamp om lørdagen, kan du nemmere tillade dig at gå rundt og surmule en dag eller to, hvis du taber – eller være euforisk, hvis du vinder – fordi næste kamp først ligger i midtugen eller den kommende weekend.”
”Til en slutrunde er kampprogrammet betydeligt tættere, og dit humør kommer således til at påvirke dig selv og os andre mere. Du skal kunne skubbe kampen til side, fordi vi mangler tiden til, at du kan gå og være nedtrykt eller euforisk. For er du stærkt følelsesmæssigt påvirket, befinder dit fokus sig et forkert sted, og du får svært ved at præstere 100 %. Derfor må du gerne smile, selvom vi har tabt, for går du ind til næste kamp med en negativ indstilling, gør du det svært for dig selv fra start.”
Ærgerrige og selvkritiske
Håndboldkvinderne har en tendens til at være kritiske over for sig selv og fokusere for meget på deres fejltagelser. Det er en typisk egenskab ved elitesportsudøvere, som kan bruges konstruktivt.
”Pigerne er dygtige håndboldspillere, ærgerrige i deres ønske om at vinde og hårde ved sig selv. Det sidste kommer til udtryk ved, at hvis de laver ti gode indgreb i en kamp og én dårlig, så hænger de sig i det ene dårlige indgreb.”
”Så ændringen i mentalitet handler også om at sætte pause på selvkritikken og forsøge at bruge den negative energi konstruktivt. For eksempel er der mange tredjepartselementer, vi har svært ved at kontrollere, som dommerne og kritiske journalister, men vi kan forsøge at styre, hvordan vi bruger vores frustration eller negativitet til noget positivt”, siger Lars Jørgensen.
For store følelsesmæssige udsving tærer på kræfterne. Det forsøger landstrænerne at strukturere sig ud af.
”Hvis sejre fører til eufori, og nederlag føles som begravelser, så bliver slutrunden alt for slidsom for spillerne at være i. Så vi har indført skrappere protokoller for, hvordan vi efterbehandler kampe. Vi forsøger at tage toppen af glæden og bunden af skuffelsen, så vi alle sammen kan komme ned til morgenmaden dagen efter i minimum nul, men helst med plus på den mentale konto”, fortæller Lars Jørgensen.
