- Fra tidsstudier til databaseret overvågning af medarbejderne
Finn Havaleschka, Garuda Research Institut
Vidste du, at 8 ud af USA’s 10 største virksomheder i dag anvender digitale værktøjer til at overvåge deres medarbejdere?
Overraskende – ja, men lad mig starte med begyndelsen. Scientific management, også kendt under begrebet taylorisme, tog sin begyndelse for over 100 år siden. Det vil sige på den tid, hvor industrialiseringen var i fuld fart fremad, og der blev brug for at optimere sammenhængen mellem menneske og maskine. Vi er i begyndelsen af 1900-tallet.
Grundideen var, med videnskabelige metoder, at finde den optimale metode til opnåelse af et givet produktionsmål. Et af flere midler var tids- og bevægelsesstudier, hvis formål var at skære al unødvendig fysisk bevægelse væk fra de konkrete arbejdsgange. Altså en metode til at optimere sammenhængen mellem det industrielle produktionsapparat og de menneskelige arbejdsindsatser. Og derfor også en metode, som primært berørte medarbejdere, der beskæftigede sig med samlebåndsarbejde og andre mere rutinemæssige arbejdsopgaver.
Som eksempel kan nævnes, at en af de første til at udnytte denne tilgang til effektivisering af produktionen var Ford Motor Company.
En konsekvens af denne tankegang eller tilgang til effektivisering var ikke blot tids- og bevægelsesstudier, som primært fokuserede på sammenhængen mellem menneskets fysiologi og produktionsmaskineriet, men også det at se på sammenhængen mellem menneskets mentale tilstand og motivation på den ene side og effektivitet på den anden side. Det gjorde man ved at eksperimentere med ændringer i det fysiske arbejdsmiljø som f.eks. ændringer i lys sætning, støjniveau, rokeringer mellem arbejdsstationer og afspilning af musik. Og – naturligvis – metoder som kunne motivere den enkelte medarbejder til mere målrettede og effektive produktionsindsatser. Herunder løn- og bonussystemer.
Fra produktionsbaseret ledelse til HR-ledelse
Og hvorfor nu beskæftige sig med det, kunne du spørge! Vi er jo i en anden tidsalder. Vi er ikke længere i begyndelsen af det 20. århundrede, men i det 21. århundrede. Kun en meget lille det af arbejdsstyrkens indsatser er alene bundet til mekaniske processer. Vi skal kunne tænke selv og tage selvstændige initiativer, eftersom forhold, mål og midler er i mere eller mindre konstante dynamiske ændringer. Mekanismerne fra scientific management er stadig en del af den metode, der anvendes til effektivisering af produktionen, men det ledelsesmæssige fokus er nu i højere grad på medarbejderen som menneske. Værdier, holdninger, personlighed, det hele liv, det at få arbejdsliv og privatliv til at hænge optimalt sammen. Naturligvis med det formål at få menneskets og virksomhedens mål og visioner til at spille optimalt sammen.
Man kunne også sige at få organisationens ledelse og drift tilpasset medarbejderens behov og ikke alene organisationens behov. Ud fra mine værdier er det en udvikling, som kun kan være til fordel for alle parter. Livskvalitet, sundhed og miljø. Så langt, så godt.
Men, men, men . . .
Fra HR-ledelse til databaseret ledelse
Så var det, at jeg læste følgende artikel skrevet af Matias Seidelin, som er Jyllands-Postens korrespondent i Washington. Han skriver blandt andet:
”Overvågning af medarbejdere spreder sig i USA
Med nye digitale værktøjer overvåger amerikanske arbejdsgivere i stigende grad deres medarbejdere. Nu advarer eksperter om, at overvågningen har taget overhånd.
Forestil dig, at du sidder foran din computer og lige har lavet en dejlig kop kaffe og skal til at arbejde. Så får du pludselig at vide, at du ikke har brugt tid nok foran skærmen, og at du derfor bliver trukket i løn.
Eksemplet er taget direkte ud af den skinbarlige virkelighed i USA, hvor flere og flere arbejdspladser er begyndt at overvåge deres medarbejdere for at presse dem til at blive mere effektive. Det viser en undersøgelse, som avisen New York Times har foretaget, og som har skabt stor debat i USA.
Det er ikke nyt, at arbejdspladser overvåger deres medarbejdere. Fænomenet kendes særligt fra det verdensomspændende selskab Amazon, der i årevis har overvåget sine lagerarbejdere for at optimere deres arbejdsindsats.
Det nye er, at tendensen er flyttet over til mere højtbetalte job i advokat-, finans- og arkitektbranchen. Det skriver New York Times i en større kortlægning af fænomenet, der også viser, at overvågningsværktøjerne gennem de seneste år er blevet mere og mere sofistikerede, også selv om de ikke altid på lige retfærdig vis fanger den egentlige arbejdsaktivitet blandt de ansatte.”
Jeg skal ikke gentage hele artiklen her, blot slå ned på nogle enkelte punkter, men du kan finde hele artiklen her.
For eksempel fortæller en mangeårig leder inden for finanssektoren, at hun opdagede, at hun blev skåret i løn, hver gang hun skrev noter på almindeligt papir eller havde personlige samtaler med sine medarbejdere. Grunden var, at de digitale værktøjer kun målte aktiviteterne på hendes computer og ikke det, der skete, når hun ikke var på computeren. F.eks. når hun havde samtaler med sine medarbejdere eller prøvede at hjælpe dem med deres opgaver på deres computere.
Selv siger hun: ”Man formodede, at man var et betroet medlem af sit team, men der var aldrig nogen tillid til, at man arbejdede for holdet!”
Trods stor kritik af overvågningen ser det dog ud til, at den er kommet for at blive.
Ifølge New York Times’ kortlægning anvender 8 af USA’s 10 største virksomheder i dag digitale værktøjer til at overvåge deres medarbejdere. Og fra at være noget, der altså mest er blevet brugt hos servicevirksomheder som Amazon, er værktøjerne nu rykket ind i mere videnstunge virksomheder som eksempelvis JP Morgan og Barclays Bank, skriver avisen.
Man forklarer udviklingen af denne overvågning med det store antal hjemmearbejdspladser, som blev oprettet under covid-19-pandemien. Virksomhederne forklarer selv, at de fik brug for at holde snor i deres medarbejderne og derfor udviklede metoder til overvågning, som man så har fortsat med, efter at medarbejderne er kommet tilbage på deres vanlige pladser foran computeren.
Ifølge avisen Financial Times foregår overvågningen på flere forskellige måder. F.eks. findes der programmer, som med forskellige tidsintervaller tager screenshots af din skærm for at se, om du er aktiv og skriver mails eller foretager dig andre aktiviteter, der relaterer sig til dit arbejde.
I nogle tilfælde tager programmerne også billeder af dit ansigt. Og så er der de mindre sofistikerede metoder, hvor programmerne måler aktiviteten på dit tastatur eller din mus, når du klikker på den. Programmerne omsætter så aktiviteten til såkaldte måltavler, der viser din arbejdsaktivitet og giver dig point, når du præsterer godt.
Men overvågningen kan godt omgås. F.eks. med en såkaldt muse-klikker, der omgår systemet ved automatisk at få din mus til at klikke, selv om du ikke sidder foran din computerskærm og arbejder.
På den måde kan du gå ud lave en kop kaffe, uden at overvågningsprogrammet fanger dig.
Jamen altså!
Jeg kan ikke lade være med at tænke på alt det, vi ved om, hvordan og hvor meget kinesiske myndigheder overvåger deres medborgere, og hvordan overvåget politisk defineret ”uhensigtsmæssig” adfærd bliver sanktioneret.
Hvori ligger forskellen?
