ARTIKELSERIE I 6 DELE | ARTIKEL 3 | Af Finn Havaleschka
I dette indspark ser jeg nærmere på årsagerne til og konsekvenserne af manglende visdom i ledelse.
Mangler du at læse del 1 og 2?
Hvad leder vi efter, når vi skal ansætte den rigtige leder?
Hvad er visdom, og hvad betyder det i ledelse?
En af artiklerne i bogen Wisdom[1] har titlen ”Teaching Wisdom”. Her diskuteres behovet for, hvordan nutidens unge kan uddannes i at træffe og gennemføre vise beslutninger. I forrige indspark citerede jeg bogens redaktør og medforfatters begrundelse for manglende visdom i ledelse.
“Business uddannelse i dette land (USA) fokuserer i overvældende grad på teknisk uddannelse. Det er ironisk, for allerede før Enron-skandalen[2] viste undersøgelser, at ledere, der fejler – økonomisk såvel som moralsk – sjældent gør det på grund af manglende ekspertise.”
Citatet forsætter således:
”… de fejler, fordi de mangler interpersonelle færdigheder og praktisk visdom; hvad Aristoteles kaldte ”prudence”.”[3]
Min bedste oversættelse af prudence er forsigtighed og omhyggelighed, meget lig meningen i A.P Møllers kendte slogan: med rettidig omhu. Altså, når vi underviser i ledelse, bliver vægten lagt på teknik, økonomi og strategi, og der er så godt som ingen vægt på værdier, etik og moral – og dermed et kritisk blik på formål og metoder.
Til illustration af dette nævner forfatteren, hvordan tredelingen af magten (i USA) er blevet gennemhullet af de politiske partier og kandidater. Blandt andet, fordi de, for at blive valgt, i højere og højere grad er blevet afhængige af sponsorer, som dermed – uden hensyntagen til humane værdier, moral og retfærdighed – får en større og større indflydelse på den førte politik.
Ønsker om genvalg og sponsorernes særinteresser står i vejen. Jeg genkender billedet fra den undervisning, jeg fik i emnet Pressure Groups Policy på Rutgers University. Ingen donationer kommer gratis. En af konsekvenserne af dette beskrives således:
”Demokratiindekset beregnet af The Economist (som sammenligner 167 lande via svar på 60 demokrati-indikatorer), viser, at mindre end halvdelen af verdens befolkning lever i demokratier. Og kun 4% af disse i “fulde demokratier”. Amerika er blevet nedgraderet til et “delvist demokrati”, fordi offentlighedens tillid til regeringen “til at gøre det rigtige hele eller det meste af tiden“ er faldet fra 73% i 1958 til 19% i 2015.”[4]
Som en illustration af, hvad visdom ikke er, citerer forfatteren tidligere præsident Barack Obama for følgende:
“Focusing your life solely on making a buck shows a poverty of ambition. It asks too little of yourself. And it will leave you unfulfilled.”
Og hermed er tonen vist sat. Grådighed, egoisme og magtbegær fører ikke til vise beslutninger. Så hvis vi vil undgå at ansætte mennesker med fravær af visdom i ansvarsfulde positioner, er vi nødt til at fokusere på indikatorer for visdom eller mangel på samme. Spørgsmålet er hvordan? Det dykker jeg ned i i det følgende.
Hvad er, og hvordan kan vi identificere visdom?
Ved blot at blade igennem bogens mange kapitler går det op for mig, at mange forskere, specielt siden midten af 1990’erne, har arbejdet på at formulere definitioner og udvikle metoder til kortlægning af en persons grad af visdom. Hvis det da kan gradbøjes!
Men som det også fremgår, er man stadig på forsøgsstadiet. Et af problemerne er, at vurderingen af visdom er meget værdibaseret. Dernæst afhænger vurderingen af et utal af faktorer med mange nuancer. Og ofte vil man først kunne vurdere graden af visdom, når eller hvis man kan se eller regne på konsekvenserne.
Nogen kan mene, at beslutningen var den eneste rigtige, andre, at det kunne være gjort bedre, og andre igen. at konsekvenserne, byrderne, blev for skævt fordelt eller ikke førte hurtigt nok til målet.
Et andet problem er, at mange, der træffer ”ikke vise beslutninger”, faktisk er meget intelligente og derfor gode til at sløre deres hensigter.
Men hvad er det så for nogle metoder, vi kan tage i brug for at gennemskue sådanne mennesker? Det dykker jeg ned i i det næste Indspark.
Her finder du alle deler i artikelserien
[1] Robert J. Sternberg and Judith Glück, Editors (2019). “The Cambridge Handbook of Wisdom”. Cambridge University Press.
[2] Mere om Enron-skandalen: https://www.investopedia.com/updates/enron-scandal-summary/
[3] Robert S. Sternberg, Professor, Human Development, Cornell University. “Wisdom”, p. 392.
[4] ”Wisdom in History and Politics”. p. 737.
