Fundamentet for en god jobsamtale ligger i grundig forberedelse. Så let kan det egentlig siges. Det er nemlig i det forberedende arbejde, at man finder ud af, hvem drømmekandidaten er, hvilke opgaver hun skal beskæftige sig med, hvem hun skal arbejde sammen med, og hvilke krav der er til stillingen. Man kan lade jobsamtalerne påvirke gevaldigt af den viden, man samler på forhånd. Dette indledende arbejde kaldes for en jobkravsanalyse.

Formålet med jobkravsanalysen er at afdække, hvad stillingen går ud på, og hvilken profil som passer til den – set i lyset af, hvor organisationen bevæger sig hen. Der er således en tydelig forbindelse mellem rekrutteringsstrategien og organisationens overordnede strategi. Det skal komme til udtryk i jobsamtalen.

Jobkravsanalysen lægger grundlaget for både jobopslag og samtaler med kandidaterne. Brugt optimalt udstikker den også rammerne for, hvordan onboarding-perioden skal se ud. I tillæg kan jobkravsanalysen højne både kvaliteten og relevansen af de ansøgninger, der kommer ind.

Alligevel springer mange arbejdspladser jobkravsanalysen over. Det kan virke paradoksalt. For selvom de fleste arbejdspladser har en forventning om, at kandidaterne skriver velformulerede og velresearchede ansøgninger og møder velforberedte og velinformerede op til jobsamtalen, er det ikke altid, at arbejdspladserne selv leverer samme indsats. Jobopslaget er genbrugt fra sidste gang eller en lettere omskrivning. Drømmekandidaten er en sammenblanding af forskellige, indbyrdes uforlignelige profiler. Og man har ikke oplistet de vigtigste opgaver eller samarbejdspartnere. Det afspejler sig i en ustruktureret samtale og et usammenhængende onboarding-forløb.

Jobkravsanalysen beskriver det job, I ønsker at få besat, og den kandidat, der egner sig bedst til jobbet. Beskrivelsen omfatter blandt andet:

  • Jobindholdet
  • Erfaring
  • Nøglekompetencer
  • Personlighed
  • Kultur og værdier
  • Rekrutteringskanal
  • Tidslinje

Jobkravsanalysen giver jer dermed overblik og gør det betydeligt nemmere at udvælge de rigtige kandidater og vurdere dem op imod stillingen i løbet af jobsamtalerne. Garuda har udarbejdet et gratis hjælpeværktøj til jobkravsanalysen, som er frit tilgængeligt her.

Lav en spørgeguide som forberedelse til jobsamtalen

Som vi også skriver, er spørgsmålene I vil stille til jobsamtalen naturligvis centrale i jobsamtale forberedelsen. Derfor anbefaler vi altid, at man udarbejder en spørgeguide, der kan bruges som struktur i jobsamtalen.

Jobkravsanalysen definerer, hvilke erfaringer, kompetencer og personlighed I har brug for. Derfor er det også jobkravsanalysen, der sætter rammerne for, hvilke spørgsmål I skal stille i løbet af jobsamtalen. En spørgeramme hjælper med, at opliste de vigtigste spørgsmål i jobinterviewet.

Vi skelner oftest mellem tre typer af interviews.

  • Det strukturerede jobinterview: Alle kandidater stilles de samme spørgsmål i samme rækkefølge. Spørgerammen er struktureret og bidrager til, at alle kandidater vurderes ensartet.
  • Det semi-strukturerede interview: Der er forberedt en spørgeramme, men rækkefølge kan variere og der kan stilles opfølgende eller uddybende spørgsmål.
  • Det ustrukturerede jobinterview: Der er ikke forberedt spørgsmål eller spørgeramme og interviewer lader mave- og situationsfornemmelse styre samtalen.

Det anbefales at benytte en semi-struktureret spørgeramme til jobsamtalen.

Formålet med jobsamtalen er, at skabe det bedste grundlag for jeres vurdering af, hvilken kandidat der er det bedste match. Det handler både om, at skabe en ligeværdig dialog samt, at få afdækket de relevante områder.

Fire typer af spørgsmål til jobsamtalen

Der er generelt fire typer af spørgsmål, I kan benytte, når I udarbejder jeres spørgeguide:

  1. Åbningsspørgsmål, der indleder dialogen.
  2. De faglige kompetencer: CV’et og erfaringen.
  3. Motivationen driver lysten.
  4. ”Bløde værdier” og de personlige kompetencer.

Disse forskellige former for spørgsmål og mere kan I læse om I vores reviderede guide til den gode jobsamtale, som kan downloades her.

Få hjælp til forberedelse til jobsamtale og meget mere

Kommunikationen med kandidaterne er helt essentiel. Både før, under og efter jobsamtalen. To af de største irritationsmomenter, kandidaterne møder, når de søger job, er, at kommunikationen og jobkravsanalysen er uklare og mangelfulde. Begge dele giver et dårligt indtryk.

Omvendt kan klar kommunikation og en tilstrækkelig jobkravsanalyse være de lod, der får vægtskålen til at tippe over til jeres fordel. Derfor er det vigtigt, at I altid har fokus på at skabe den bedste rekrutteringsproces. Hos Garuda kan vi hjælpe jer med at tilrettelægge den gode jobsamtale, der resulterer i ansættelsen af de bedste kandidater.

Hvis du søger hjælp til din rekrutteringsproces, så kan du læse mere om vores ydelser her.

Del på LinkedIn

Relaterede artikler

Menu