Illustration: to personer ved stor telefon med flueben – balance mellem mennesker

AI kan styrke din rekruttering, men ikke erstatte din dømmekraft

I rekruttering er det menneskelige og faglige match i centrum, så derfor giver det med rette anledning til kritik, når både ansøgere og virksomheder bruger AI i processen. For hvis ansøgeren erstatter sine egne ord med chatbottens og virksomheden ikke læser ansøgningerne, men screener dem ved hjælp af AI, hvor kommer det menneskelige match så lige ind i billedet?  

Rigtig mange, der arbejder med rekruttering, kender problemet: to do-listen er proppet, og du vil gerne arbejde smartere og hurtigere… Og nå ja, også lige levere glimrende resultater og være up to date på den teknologiske udvikling. Så er det jo nærliggende at åbne din trofaste chatbot og sætte den til at assistere med opgaven. For det ER jo smart. Og hurtigt. Men ikke desto mindre efterlader det mange med en lidt dystopisk smag i munden, hvis de skal bruge en maskine til at finde frem til deres næste – menneskelige – kollega, hvis ansøgning er skrevet af en anden maskine. 

Beskæftigelse er kategoriseret som højrisikoområde i EU’s AI Act. Det skal ikke forstås som om, at det er forbudt at bruge AI, men fordi området er knyttet til menneskers muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, må afgørelsen ikke alene foretages via automatisk behandling. Og den afgørelse tæller blandt andet, hvem kommer til samtale, og hvem der får afslag.  

Derfor bliver din fornemmeste opgave at bruge AI på en måde, der faktisk gør processen mere åben og uden bias. Og måske endnu vigtigere: overvej hvilke opgaver, AI ikke må tage sig af.  

Og i stedet for at “spørge chatten” om hvordan det kan gøres, får du Garudas guide til det lige her: 

1. Screening  

Med lidt hjælp fra AI kan du pludselig nå at screene mange flere ansøgninger end ellers. Og det er jo i og for sig en god ting, for det betyder, at alle ansøgere får en chance frem for scenariet, hvor man helt blæst bagover af ansøgninger, må nøjes med at læse et begrænset udvalg.  

Her er det dog afgørende, at vurderingen stadig ligger hos et menneske. Derfor er det vigtigt, at du og dine kollegaer opstiller de kriterier, som maskinen skal rangere kandidater på baggrund af. Det kan for eksempel være, at jobbet kræver en bestemt uddannelse eller erfaring med nogle specifikke programmer. Bed maskinen om at markere, hvilke kandidater, der lever op til kravene og i hvor høj grad. Så har du et godt sted at starte. 

2. Samtalen

Når du har udvalgt kandidater til samtale, kan du få AI‘s input til, hvilke ting der kan være vigtige at få afklaret, for at vide, om kandidaten er et godt match. Måske er der ikke et 1:1-match mellem kandidatens erfaring og stillingens indhold, så du har brug for at høre mere om, hvordan de specifikt vil bringe deres kompetencer i spil hos jer. Bed AI-agenten om forslag til spørgsmål, som giver dialogen dybde og afklarer de faktorer, som kan være afgørende for det gode match. Det kan være godt at dykke ned i emner som motivation og lavpraktisk tilgang til arbejdsopgaver. Men husk: som udgangspunkt skal alle kandidater stilles de samme spørgsmål for at sikre en fair og biasfri proces. Herefter kan du følge op med de individuelle afklaringer. 

3. Onboardingen 

Når underskrifterne er sat og din nye kollega møder op på kontoret, venter en periode med onboarding. Og eftersom du har været grundig i dialogen under rekrutteringen, ved du allerede en hel del om din kollegas profil og motivation. Det betyder, at du kan strikke en veltilrettelagt onboarding sammen, der tager hensyn til, hvad de trives bedst med. Her kan du igen bruge AI til at søge inspiration. For eksempel kan du bede om input til strukturering og aktiviteter, der sikrer et godt forløb. Nogle profiltyper trives måske bedst med hands-on produktintroduktioner og masser af detaljer fra dag ét, mens andre kan foretrække en blødere indflyvning, med mere fokus på at lære de nye kollegaer at kende. 

AI skal hjælpe dig – ikke omvendt!

Så er det galt eller genialt, at bruge AI i rekrutteringen? Der må vi kvittere med et politikersvar, der lyder: Det afhænger af, hvordan du bruger det. Det allervigtigste at tage med er, at når man bruger kunstig intelligens, stiller det store krav til de Human Resources, med tryk på Human, som du bringer til bordet! Jo stærkere faglighed du selv trækker på, jo mere præcist kan du prompte og vurdere maskinens output. Men frem for alt skal reglen for brug af AI være, at der skal give tid til kvalitet og refleksion. Det må ikke være en spareøvelse. Det er rekruttering alt for vigtig en disciplin til. 

 

Findes der værktøjer, der implementerer AI på en smart måde, der giver dig mere tid til den menneskelige kontakt? Ja, det gør der da! Tjek GarudaRecruiter, som bygger på et samarbejde med Aarhus Universitet, og dermed en videnskabelig baseret tilgang til rekruttering. Her benyttes AI også, bl.a. til at afdække hvilke faglige og personlige kompetencer en stilling kræver. 

Tag en uforpligtende snak med os om, hvordan du kombinerer den menneskelige dømmekraft med et ATS, der gør processen nemmere.  

"Der er en klar rød tråd fra rekrutteringsprocessen i GarudaRecruiter til selve samtalen."
Portræt af Helle Lund Gregersen
Helle Lund Gregersen
HR-direktør, Middelfart Sparekasse
Portræt af Katja Frølund Jepsen, blond kvinde

Katja Frølund Jepsen

Marketingkoordinator

Katja Frølund Jepsen er marketingkoordinator hos Garuda og arbejder med kommunikation, content og den strategiske udvikling af Garudas marketing. 

Katja har en akademisk baggrund inden for kommunikation, erfaring som ekstern lektor i fransk erhvervskommunikation ved Aarhus Universitet samt erfaring med B2B-markedsføring. Hun er særligt interesseret i sprog og tekstforfatning og lægger især vægt på at formidle værdien af værktøjernes funktioner til modtageren.

Del på LinkedIn

Relaterede artikler

Menu