Skrevet af Finn Havaleschka, Garuda Research Institute

I mange år har man, specielt fra politisk side, diskuteret pensionsalderen. Engang kunne man, uden at leve op til specifikke kriterier, gå på førtidspension, når man var 60 år. Den blev så taget af bordet for senere at blive erstattet af den såkaldte ”Arne-pension”. For at få Arne-pension skulle man dog kunne dokumentere et vist antal år på arbejdsmarkedet og helst med arbejdsopgaver, som var nedslidende for kroppen.

Pudsigt nok har disse politiske tiltag ofte været dikteret af arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft og i mindre grad af det enkelte menneskes faktiske arbejdsevne og lyst. Og naturligvis af de politiske partiers bestræbelser på at tiltrække stemmer.

Imidlertid har de sidste års mangel på arbejdskraft fået mange virksomheder til at fokusere på sammenhængen mellem den ældre medarbejders fysiske og mentale evne til at yde en produktiv indsats og de opgaver og funktionsbetingelser, man tilbyder vedkommende. Kortere arbejdstid, mere fleksible arbejdstider, udnyttelse af den erfarne medarbejders kompetencer på mindre nedslidende arbejdsopgaver osv. er resultaterne af nogle af disse tiltag.

Så langt, så godt. Men hvordan hænger arbejdsevne, lyst og alder sammen? Er der noget, det enkelte menneske kan gøre for at forlænge tiden på arbejdsmarkedet, og hvordan kan virksomheden eventuelt hjælpe?

The Expectation Effect

Hvis du anser dig selv for at være nået til en alder, hvor man bliver mere og mere sårbar over for aldersbetingede sygdomme, vil du være mere tilbøjelig til at se et symptom på dette som en trussel snarere end en positiv udfordring – en tanke, der i sig selv igangsætter skadelige stressresponser, der over tid nedbryder dit helbred. Eller faktisk, hvis du allerede i 20-30 års-alderen er af den overbevisning, at du med alderen bliver mere og mere sårbar, så står du over for en selvopfyldende profeti.

Forskerne kalder det ”forventningseffekten”.

Det er lidt det samme som placeboeffekten. Hvis du tror, pillen hjælper, så hjælper den – uanset om den kun består af kalk. Og omvendt, nocebo. Hvis du tror, at en pille skader dig eller har ubehagelige bivirkninger, så får den det. Dette gælder ikke for alle, men det gælder for mange.

Et stykke hen ad vejen er det dine forventninger, der skaber din helbredsmæssige fremtid. Klare og verificerede laboratorieforsøg viser, at ældre mennesker, der er blevet primet med negative aldersstereotyper, har tendens til at have højere systolisk blodtryk[i] som reaktion på stressende udfordringer, mens de, der har positive stereotyper, viser en mere dæmpet reaktion.

De samme forsøg viser, at kortisolniveauet stiger med ca. 40 procent fra halvtreds til firs, hvis man har negative holdninger til aldring. Dem med positive holdninger viser derimod et fald på 10 procent i kortisolniveauet i samme periode. Og som du måske ved, hjælper kortisol ikke til større livsglæde – tværtimod.

Den negative stressrespons kan udløse kronisk betændelse, som forårsager generel slitage på vores væv og er en kendt bidragyder til forskellige sygdomme, herunder gigt, hjertesygdomme, demens og Alzheimers.

Den videnskabelige forklaring

Konsekvenserne af vores negative forventninger ses i kernerne i de enkelte celler, hvor vores genetiske blueprint er lagret. Vores gener er pakket tæt ind i hver celles kromosomer, som har små beskyttelseshætter – kaldet telomerer – der holder DNA’et stabilt og forhindrer det i at blive flosset og beskadiget. Ved fødslen er vores telomerer lange og stærke, men de kan blive slidt ned af kronisk stress og bliver kortere i løbet af vores levetid. Kortere telomerer reducerer en celles evne til at kopiere uden fejl, og uden en tilstrækkelig lang telomer kan en celle muligvis slet ikke dele sig. Og så har vi balladen.

Vores holdninger til aldring virker ind på de enkelte gener, som er gemt inde i vores kromosomer. Inden for hver celle har vi små bindinger til DNA’et, der enten kan ‘tænde’ eller ‘slukke’ individuelle gener. Disse skift bestemmer, hvilke proteiner cellen producerer – og derfor i sidste ende din helbredsmæssige tilstand. Visse mønstre for aktivering eller deaktivering bliver mere udbredte, når vi bliver ældre og kan forklare mange af de ændringer, der er forbundet med alderdom, herunder vores øgede sårbarhed over for sygdomme. Imidlertid, mennesker med negative holdninger til alderdom demonstrerer flere af de aldersrelaterede ændringer, mens mennesker med mere positive holdninger har et langsommere ‘epigenetisk ur’. Der slides ikke så meget på vores telomerer.

Det positive er, at nogle af disse aldersbetingende ændringer kan være reversible.

Blive dine egne forventningers herre

Enzymet telomerase ser ud til at vende nogle af virkningerne af for tidlig aldring. Måske vil vi i fremtiden finde stoffer, der forhindrer vores celler i at samle slid. Mens vi venter, kan vi trøste os med, at vi i det mindste kan bremse vores tilbagegang ved at leve sundere og ved at ændre vores forventninger til det at blive gammel.

Derfor, husk, at dit sind er et ‘igangværende arbejde’, uafhængig af alder. Vores viden om hjernens evne til at omstille og ændre sig (kaldet neuroplasticitet), er underlagt den måde, vi tænker på aldring (og meget andet). Alt andet lige, primer du din tankegang med en lykkelig og produktiv alderdom, er chancerne for, at du får det større, end hvis du ikke gør eller gør det modsatte.

Konklusion: Det handler om at blive herre over sine egne forventninger. [ii]

Derfor, når du i fremtiden interviewer ”ældre” mennesker, kan det være en rigtig god idé at få en snak om vedkommendes aldersforventninger. Du kunne blive overrasket over, at personens alder ikke svarer til fødselsdatoen på vedkommendes CV. For eksempel kunne du spørge:

• Når du sammenligner dig selv med andre i din alder, hvad tænker du så?
• Når du engang går på pension – hvordan ser du så dig selv?
• Hvad laver du, som giver dig glæde?
• Hvad er de mere ”negative” ting, du er mest bange for?

[i] Trykket i pulsårerne (arterierne), når hjertet trækker sig sammen.

[ii] Den videnskabelige forskning der refereres til i denne klumme kan du finde i: Robson, David.: The Expectation Effect (p. 254 f.f). Canongate Books. Kindle Edition.