Der er forskelle mellem mænds og kvinders personlighed – og tak for det. Vi kender alle til forskellene i de roller, som kvinder og mænd gennem historien har haft i familien og det samfund, vi er en del af. Men hvad bunder de i?

En årsag sidder på kromosom 10. Her findes et gen, som hedder CYP17. Det producerer et enzym, der gør, at kroppen kan omdanne kolesterol til testosteron – og vi ved, at testosteron har betydning for udviklingen af køn og muskler.

Vi kan altså sige, at en del af forskellene på mænd og kvinder er delvist styret af ét gen. Hermed har vi også en del af forklaringen på, hvorfor mænd og kvinder forholder sig forskelligt til eksempelvis struktur, konkurrence, præstationer og indflydelse.

Spørgsmålet er så, om det afspejler sig i mænds og kvinders personlighed.

55.000 mænd og kvinder har talt

Svaret har vi forsøgt at finde i Garudas jubilæumsdatabase, der indeholder 55.000 repræsentativt udvalgte mænd og kvinder, der gennem tiden har udfyldt KompetenceProfilen. 23.000 er kvinder, 32.000 mænd. Gennemsnitsalderen ligger på ca. 40 år, og det gennemsnitlige uddannelsesniveau er en kort videregående uddannelse.

Sammenligner vi profilerne for de to grupper, kan vi se, at kvinderne er mere til orden og struktur, foretrækker detaljer og tager gerne en konkret tænkende tilgang til hverdagens opgaver. Når det gælder impulsivitet og følelsesdrevne reaktioner, er der også en forskel; kvinder virker til i højere grad at være drevet af følelser end mænd. 

Scoren for mænd er nederst.

Når det kommer til de personlighedstræk, der har med det sociale og samværsmæssige at gøre, så adskiller kønnene sig også fra hinanden – dog ikke lige så meget. Den største forskel kan ses på trækket Tillid-tiltro, der viser, at kvinder ser sig selv som mere åbne og tillidsfulde over for andre.

De helt store forskelle finder vi på ego-drivet. Det er de træk, som er farvet med rød på grafen. Mænd er i klart højere grad drevet af konkurrence og af at søge indflydelse. De betragter sig selv som mere selvsikre og psykisk robuste. Og så ligger deres fysiske energiniveau noget højere.

Vil du læse mere om, hvordan kønnene adskiller sig fra hinanden, så kan du downloade Finn Havaleschkas fulde analyse ved at udfylde formularen her på siden. Finn Havaleschka er grundlægger af Garuda, som blev etableret i Danmark i 1982.

Del på LinkedIn

Relaterede artikler

Menu