“Undersøgelser viser, at den største frygt blandt almindelige amerikanere er at holde tale i offentligheden. Nummer to på listen er døden. Det betyder, at den gennemsnitlige amerikaner hellere vil ligge i kisten end holde mindetalen.”
Sådan lyder en klassisk Jerry Seinfeld-vittighed, der peger på noget vigtigt. Nemlig hvor hæmmende nervøsitet er. Nu er jobsamtalen næppe helt at sidestille med offentlige taler, men det er alligevel en situation – ligesom eksaminer – hvor næsten alle bliver nervøse. Nogle så voldsomt, at de går rundt med en knude i maven og har svært ved at sove i flere dage op til. Det går naturligt nok ud over, hvordan de klarer samtalen. Og det er selvsagt ærgerligt, hvis de bliver sorteret fra pga. nervøsitet, selv om de på papiret fremstår som de bedst egnede kandidater til jobbet.
Hvis du døjer med nerverne, skal du vide, at det er naturligt; adrenalinen pumper, og dine sanser er skærpede. Nervøsitet er altså kroppens måde at vise, du skal præstere, og at der er noget på spil.
Faktisk fungerer nervøsitet til din fordel. Den svenske retorikprofessor Kurt Johannesson sagde, at selvom han var vant til at holde foredrag for hundredvis af studerende og optræde i TV eller radio for hundredtusindvis af svenskere, så blev han først nervøs, hvis han ikke var nervøs. For uden nervøsiteten var han ikke klar til at præstere på det niveau, som situationen krævede.
Skal du vende nervøsiteten til en fordel, fordrer det, at du ved, hvordan du håndterer den rigtigt.
Minutiøs forberedelse
Det nok mest udbredte råd om, hvordan du tæmmer din nervøsitet, hedder forberedelse. Minutiøs forberedelse, både fagligt og mentalt.
Det mentale aspekt handler først og fremmest om at skifte fokus fra at være nervøs til at blive spændt. Til at glæde sig. Arbejdsgiveren har inviteret dig til en samtale, hvor du sammen med HR-konsulenten, der som oftest er et åbent, nysgerrigt og empatisk menneske, finder ud af, om du er den rigtige til jobbet. Det bliver en god oplevelse. Samtidig er invitationen en cadeau til dig. Din ansøgning og CV står så skarpt, at du rammer den profil, de leder efter.
Oplever du op til samtalen, at du er meget nervøs, så sig det. Det tager ofte toppen af nervøsiteten, og HR-konsulenten åbner måske vinduet, hælder dig et glas vand eller beder dig om at tage et par dybe indåndinger. Savner du forståelse fra deres side, skal du nok takke nej til at arbejde for dem.
Stemme- og oplægsunderviser Lars Klingert anbefaler sågar at gå ind i nervøsiteten. Han forklarer, hvordan det at anerkende og give nervøsiteten plads paradoksalt nok dæmper den. Prøver du omvendt at ignorere den eller hårdnakket fortælle dig selv, at du ikke er nervøs, selvom hjertet hamrer, og dine håndflader er så svedige som efter en time på spinningcyklen, vokser nervøsiteten.
Mentalt har du også mulighed for at visualisere samtalen på forhånd. Det handler om at danne dig billeder og udspille situationen i hjernen på en måde, hvor du lykkes. Hjernen har det nemlig med at give dig det, du beder den om. Gennemspiller du samtalen, hvor den går godt, og fortæller du hjernen – igen og igen – at du glæder dig, får du positive tankemønstre.
Det faglige hæmmer nervøsitet til jobsamtalen
Den faglige forberedelse drejer sig om, hvad du vil sige til samtalen. Om at øve svar på typiske spørgsmål. Om at have fortællinger og slagkraftige argumenter klar. Og om at være forberedt på, hvordan samtalen kommer til at forløbe.
Udgangspunktet for samtalen er, at HR-konsulenten forsøger at finde frem til dine kompetencer og afklare, hvad du kan tilføre arbejdspladsen. Hun sidder typisk med spørgsmål som: Hvad får vi ud af at ansætte dig? Hvordan passer du ind i teamet? Hvordan bidrager du til at klare deres udfordringer? Og hvordan er du at arbejde sammen med?
Hun ønsker altså at afklare, om du er et godt match til stilling og virksomhed. Det er til begges gavn, og har du denne tankegang om samtalen, mindsker det sandsynligvis din nervøsitet.
Stemme og kropssprog
Vores hjerne, stemme og kropssprog hænger sammen. Er du nervøs, viser det sig i stemme og kropssprog. Signalerer du omvendt sikkerhed i stemme og kropssprog, afspejler det sig hurtigt mentalt. Derfor kan du med fordel øve at tale klart, tydeligt og lidt langsommere, end du plejer.
Dit kropssprog bør være åbent, især når du sidder ned. Hold skuldrene tilbage, og brug hænderne. Når du ikke bruger hænderne til at understrege en pointe, kan du samle dem foran kroppen. Det gør mange politikere og tv-journalister.
Nogle oplever, at deres nervøsitet svinder, når de står op, fx fordi de ved at sprede benene gør deres krop større og signalerer styrke og sikkerhed. Det får kroppen til at slappe af. Medmindre du præsenterer et oplæg til samtalen, sidder du dog ned. Her kan du få gavn af ‘grounding’, som giver kroppen ro. ‘Grounding’ betyder, at du har jordforbindelse. Helt bogstaveligt. Så du skal have fødderne solidt plantet på gulvet under bordet, både hæle og tæer.
Husk også mimikken. Er du åben og smilende, forbinder du hurtigt situationen med noget positivt. Et sidste råd fra retorikken er: ‘Fake it, ’till you become it’ – det er sjældent så slemt, som du forestiller dig det.
Glem heller ikke, at hvis samtalen mod forventning ender som en dårlig oplevelse, og mavefornemmelsen er forkert, kan du altid takke nej til jobbet. Det er du i din gode ret til, selv om det måske er ildeset hos a-kassen. På den måde er både du og arbejdsgiveren til samtale.
