Hvad er employer branding

Hvad er employer branding?

Employer branding har i flere år været et af de mest omtalte begreber inden for både marketing, rekruttering og HR generelt. Og du er garanteret stødt på det et utalt af gange. Men der florerer forskellige definitioner og forståelser af begrebet. Så hvad betyder det mere præcis?

Selve idéen bag employer branding bunder egentlig i nye præmisser for at beskæftige sig med branding. I tidligere tider arbejdede man ud fra et kommunikationsparadigme, som har fået betegnelsen ”kanyleteorien”. Tanken var her, at mennesker modtager budskaber forsvarsløst og forstår dem et-til-et, som de var intenderet fra afsender.

For ens branding betød dette menneskesyn, at man roligt kunne fortælle om alle sine produkters fortræffeligheder, og dem ville ens forbrugere lytte til og tage imod. Det samme gjaldt for ens nuværende og potentielle medarbejdere.

Den menneskelige side af forretningen

På sigt har dette syn på branding dog ændret sig, og efterhånden er det sjældent gradsforskelle i produkter, der gør, at forbrugere køber det ene frem for det andet – eller at medarbejdere tiltrækkes og fastholdes på en arbejdsplads. I stedet har man fået øjnene op for den menneskelige side af forretningen.

Her er virkelig et sted, hvor virksomheder kan differentiere sig fra andre. Med de kompetencer, værdier og fællesskabe, som ens specifikke medarbejdersammensætning har. Det er også en af grundene til, at flere og flere virksomheder introducerer nye bundlinjer, så de ikke kun måler på økonomien, men også på andre parametre som mennesker, bæredygtighed og miljø. Simpelthen fordi medarbejderne er en større og vigtigere faktor.

Hvad er employer branding? Det strategiske arbejde

Men hvad er employer branding mere præcist?

Kort fortalt betegner employer branding virksomhedens strategiske arbejde med at skabe et stærkt varemærke som arbejdsplads med det formål lettere at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Employer branding er således afgørende for at kunne tiltrække og beholde de dygtigste medarbejdere – og skal betragtes som et langt mere dybdegående foretagende end de indholdsplaner for sociale medier eller overskrifter og politiker, som HR eller marketing kan sende ud.

Nærmere bestemt er employer branding den samlede oplevelse af jeres kommunikation, markedsføringen af jeres virksomhed og følelsen af, hvordan det er at arbejde for lige netop jer. Employer branding er billedet af jeres som virksomhed – indefra og ud.

Hvad har jeg fået svar på i denne artikel?

Nedenfor finder du en række spørgsmål, vi har svaret på i denne artikel. Det perfekte overblik til dig, der har travlt.

Employer branding er virksomhedens strategiske arbejde med at skabe et stærkt varemærke som arbejdsplads. Formålet er at tiltrække og fastholde medarbejdere ved at formidle en samlet oplevelse af virksomhedens kommunikation, markedsføring og arbejdsforhold. Det handler om at skabe et billede af virksomheden – indefra og ud.

Employer branding er vigtigt, fordi det gør det lettere at tiltrække og beholde de dygtigste medarbejdere. I dag vælger medarbejdere ikke kun arbejdspladser baseret på løn eller produktkvalitet, men også ud fra virksomhedens værdier, kultur og fællesskab.

Traditionel branding fokuserede på at kommunikere produktets kvaliteter direkte til forbrugerne, ofte ud fra en opfattelse af, at budskaber blev modtaget uden spørgsmål. Employer branding fokuserer derimod på den menneskelige side af virksomheden og søger at differentiere sig gennem værdier, kultur og medarbejderfællesskaber.

Det strategiske arbejde med employer branding går ud på at skabe en helhedsoplevelse af virksomheden som arbejdsplads. Det inkluderer kommunikation, markedsføring og de faktiske oplevelser af at arbejde i virksomheden. Det er ikke blot en række initiativer som indholdsplaner på sociale medier, men en dybdegående proces, der involverer hele organisationen.

Employer branding styrker virksomhedens konkurrenceevne ved at fremhæve unikke aspekter af arbejdspladsen, som tiltrækker talentfulde medarbejdere. Det kan også forbedre medarbejdertilfredsheden og fastholdelsen, hvilket reducerer omkostningerne forbundet med rekruttering og oplæring af nye medarbejdere.

Medarbejderne spiller en central rolle i employer branding, da de er en del af virksomhedens identitet og kultur. Virksomhedens værdier og fællesskab afspejles i medarbejderne, hvilket kan være en afgørende faktor for at tiltrække og fastholde andre talenter.

Mange virksomheder ser employer branding som en faktor, der påvirker bundlinjen på flere niveauer. Det handler ikke kun om økonomiske resultater, men også om at måle succes gennem medarbejdertilfredshed, bæredygtighed og sociale værdier, som bliver stadig vigtigere i moderne virksomhedsledelse.

Del på LinkedIn

Relaterede artikler

Menu