ARTIKELSERIE I 6 DELE | ARTIKEL 2 | Af Finn Havaleschka

I dette indspark sætter jeg fokus på begrebet visdom og på konsekvenserne af visdom, såvel som på konsekvenserne af fravær af visdom i ledelse. Det pudsige er, at jeg ikke har fundet nogen entydig definition på visdom, men vi kender konsekvenserne, når vi udsættes for ledelse med fravær af visdom.

Mangler du at læse første delen? Hvad leder vi efter, når vi skal ansætte den rigtige leder?

Mangler vi visdom i ledelse?

I min søgen efter de personlighedsmæssige faktorer, som ikke indgår i vores ”normale” personlighedstest, fik jeg en del af svaret ved at læse en bog med titlen ”Wisdom”.^[1]

Bogen består af 33 artikler skrevet af forskellige forskere, der prøver at definere, hvad visdom er, hvordan visdom kan testes, hvordan visdom udvikles, og hvordan visdom bliver forstået i en historisk sammenhæng.

Så hvordan defineres og udfoldes visdom i praksis? Visdom er jo ikke bare et spørgsmål om IQ, men måske snarere mest af alt et spørgsmål om mål og de midler, der bruges til at nå dem – og dermed om etik, moral og værdier. Et spørgsmål om egoismen versus altruisme.

Og – ikke mindst – hvad er de praktiske konsekvenser af manglende visdom for individet og samfundet. Her kommer udsnit af introduktionen til bogen.

”Verden står over for enorme, presserende og endda skræmmende problemer – terrorisme, klimaændringer, stigende indkomstforskelle, stofmisbrug og for mange følelsen af håbløshed. En følelse, som opstår, når folk oplever konsekvenserne af de valgte lederes beslutninger.”

Det ser sort ud, men – skriver redaktøren:

”Visdom giver mulighed for løsninger på problemer, der ikke kan løses på nogen anden måde. Visdom kræver både kreativitet og intelligens, fordi det ofte kræver, at folk kommer med nye løsninger og derefter analyserer, om løsningerne virkelig er gode.

Men i dag er verden plaget af ikke-visdom og tåbelighed, på et tidspunkt den dårligt har råd eller tid til. Vores skoler er nødt til at undervise i visdom for at udvikle kloge og etiske ledere, ikke bare smarte ledere.^[2]

Einstein er blevet citeret for at have sagt: ”Hvis jeg står overfor et problem, bruger jeg 95% af tiden på at analysere det og 5% på at løse det.” Hvilket vel må betragtes som en vis tilgang til problemløsning.

Vi har ingen andre vanskeligheder end dem, vi selv har skabt

Siden udgivelsen af bogen i 2019 har vi fået endnu et eksempel på ledelse med fravær af visdom. Du ved måske, hvilken krig og hvilken leder jeg tænker på? Ham kommer jeg tilbage til i femte indspark. Men altså ud over at visdom er en egenskab, der enten er iboende i personligheden og/eller noget, der kan undervises i og (muligvis) læres undervejs i livet, findes der ikke i bogen en stringent definition på begrebet ud over en række eksempler på, hvilke egenskaber og værdier der forbindes med det at være vis.

Så det er her, vi må starte.

I forskningens søgen efter svar refereres der i mange af bogens artikler til nogle af de første kilder, vi har om visdom, nemlig de græske filosoffer. Bemærk “philo” + “sophia” = “love of wisdom”. Så lad mig starte med dem.

De græske tænkere

Aristoteles, Platon og hans læremester Sokrates’ tanker om visdom blev nedfældet for mere end 2300 år siden og holder stadig vand. Det, der interesserede dem, var både den etiske og praktiske side af livet og de beslutninger, vi træffer. Den slags valg, som Aristoteles interesserede sig for, er dybt etiske; de handler om den rigtige måde at gøre det rigtige af de rigtige grunde.^[3]

Praktisk visdom, sagde Aristoteles, handler ikke kun om at tænke eller forstå en situation. Det er ikke bare et spørgsmål om at overveje eller bedømme, hvad en passende handling ville være i en given situation. Det handler om at vælge og handle.

En vis person har den moralske motivation og vilje til at handle rigtigt. At være i besiddelse af denne kapacitet kræver visse karaktertræk. Aristoteles understregede loyalitet, mod, selvkontrol, tålmodighed og ærlighed samt individets evne til at vise medfølelse, være omsorgsfuld, være tilgivende, vise ydmyghed og have mod til at handle. Og – endelig – om evnen og viljen til at lære af sine erfaringer.

Jamen, har vi ikke her alle de emner, vi skal stille tillægsspørgsmål til og om, når vi skal vælge den næste kandidat til en lederstilling?

Platon understregede betydningen af sand retfærdighed for enkeltpersoners opblomstring og for stabiliteten og sundheden i samfundet, regeringer, organisationer og familier. Platon skriver:

”I tillid til, at deres bidrag vil blive anerkendt, vil folk deltage aktivt i livet, opnå selvrealisering og frivilligt bidrage med hjælp og samarbejde. At tro, at de og andre borgere bliver behandlet retfærdigt (i stedet for at blive udnyttet af de rige og magtfulde) vil skabe politisk stabilitet, loyalitet, og stolthed …”^[4]

Bemærk, dette er skrevet for ca. 2300 år siden. Menneskets situation og drømme har ikke forandret sig meget siden dengang.

Hvordan kommer vi videre?

Vi kan ikke frelse hele verden, ikke en gang hindre vores egne politikere i at træffe beslutninger uden visdom. Men måske kan vi alligevel gøre en forskel, hvis vi har mere fokus på visdommen i de beslutninger, der træffers af den ledelse, vi er underlagt i vores dagligdag.

I bogen peger Sternberg på en af årsagerne til manglende visdom i ledelse:

“Business uddannelse i dette land (USA) fokuserer i overvældende grad på teknisk uddannelse. Det er ironisk, for allerede før Enron-skandalen^[5]  viste undersøgelser, at ledere, der fejler – økonomisk såvel som moralsk – sjældent gør det på grund af manglende ekspertise.”

I næste indspark ser jeg på årsagerne til manglede visdom i ledelse, hvorfor og hvad vi bør og kan fokusere mere på i vores valg af ledere.

Noter:

[1] Robert J. Sternberg and Judith Glück, Editors (2019). “The Cambridge Handbook of Wisdom”. Cambridge University Press

[2] “The Cambridge Handbook of Wisdom”. Edited by Robert J. Sternberg and Judith Glück, Cambridge University Press 2019, p. 8. Alle oversættelser har jeg lavet i samarbejde med Google Translate.

[3] “Wisdom”, p. 227.

[4] ”Wisdom in History and Politics”. p. 746,

[5] Mere om Enron-skandalen: https://www.investopedia.com/updates/enron-scandal-summary/ (I mit femte indspark kommer jeg nærmere ind på Enron-skandalen og årsagerne til den).