I erhvervslivet kan vi sagtens lade os inspirere af, hvordan toptrænere bedriver ledelse i sportens verden. Selvom der er visse kendetegn inden for sport, som kan være vanskelige at kopiere direkte over i en normal virksomhed – fx den store mediebevågenhed og det intense pres, når der skal leveres i kampen – så er der også en række fællestræk, som kan gøre os bedre i erhvervslivet. Selv hvis vi kun implementerer dem i en light-udgave.

Ledelsen af stærke sportshold er der blevet forsket en hel del i. Et af de interessante resultater, der er kommet ud af den forskning, er bogen ”Beyond Winning: The Timeless Wisdom of Great Philosopher Coaches”. Den er skrevet af professor emeritus i økonomi Gary Walton, som var tilknyttet University of California.

Ved at undersøge en række af de mest succesfulde trænere i amerikansk elitesport fandt Walton frem til syv karakteristiske træk, der gik igen. Trækkene er:

1) Klart værdisæt fastsætter retning og ambitioner:
Trænernes hold arbejder efter tydelige værdier, der definerer, hvordan man træner og spiller. Er det fx gennem et stærkt kollektiv med en velorganiseret defensiv? Eller er det med udpræget individuelt ansvar og stort frirum til, at spillerne kan tage impulsive chancer i løbet af kampen? De to indstillinger fordrer vidt forskellige værdisæt, men ambitionsniveauet for, hvilke resultater man stræber efter, kan sagtens være det samme. Målene kan altså være ens, men vejene forskellige.

2) Høje forventninger til præstationen:
Trænerne forventer, at spillerne præsterer på deres højeste niveau – og hjælper dem gerne til at nå det. For spillerne er det en del af motivationen og engagementet, at de får hjælp fra trænerne til at udvikle sig ud over det punkt, som de selv troede, var muligt. Med den rette støtte besidder de fleste mennesker samme ønske. Det kræver dog indsigt i og kendskab til sine spillere eller medarbejdere at fastlægge det præstationsniveau, som er tilstrækkeligt udfordrende til at være inspirerende uden at være urealistisk.

3) Fokus på det enkelte individ:
Spillerne på de succesfulde hold har en træner, som arbejder individuelt med hver af dem. Hver enkelt spiller har sin rolle og sine opgaver i løbet af kampen, men også en unik personlighed, som træneren skal tage højde for, når han skræddersyer øvelser og udviklingsplaner – og når han skal motivere til at blive endnu bedre.

4) Møder spillerne med omsorg:
Spillerne får løbende feedback, der er afstemt deres udviklingsplan og holdets præstationer, så de ikke er ikke i tvivl om, hvorvidt er de på den rigtige vej. Og så får de anerkendelse, når de præsterer – selv hvis holdet taber. Kritikken er konstruktiv og har et fremadrettet fokus på, hvad de kan lære af fejlene.

5) Integritet:
Det er vigtigt for spillerne, at de bliver mødt med både ærlighed og troværdighed, så træneren gør, hvad han siger, og siger, hvad han gør. Gary Walton samler trækket under ét og kalder det integritet. Integriteten bunder netop i, at træneren er konsekvent og autentisk, så spillerne stoler på ham – og følger ham.

6) Det hele menneske:
Ifølge Gary Walton er den personlige udvikling selve præmissen for den faglige udvikling i elitesport. Så det hele menneske kommer før spilleren. De succesfulde trænere erkender, at den faglige udvikling afhænger af den personlige. Det kræver, at træneren kender spillerens personlighed og ved, hvor han skal sætte ind med støtte, og hvor han skal udfordre.

7) Høj faglighed:
Trænerne er fagligt dygtige. De har ikke nødvendigvis selv været topspillere, men de kender alligevel spillets tekniske og taktiske facetter – og ved, hvordan de motiverer deres spillere. Endelig har trænerne det til fælles, at de ved, at deres succes afhænger af deres forståelse for hver enkelt spillers behov for mening, motivation og anerkendelse.

Hvis du vil læse et konkret eksempel på, hvordan elitesporten bestræber sig på at udvikle spillere som hele mennesker, kan du se artiklen om vores samarbejde med Brøndby IF.