Kreativitet er tit noget, vi forbinder med designere og reklamebranchen. Her ser vi farverigt klædte hipstertyper for os. Høje på eksklusiv kaffe og begejstring idégenererer de stående i et mødelokale bag ruder, der fra gulv til loft er overhængt med regnbuefarvede post-its. På de små gule, røde, orange, grønne, indigo og violette lapper er skrevet idéer og løse tanker. For kreativitet handler om tempo. Om at forblive på et overfladisk niveau. Og om måder til at finde nye idéer. Kreativitet er de få forundt, og dem betaler vi gerne rigeligt for deres enestående evner.
Eller er det? I denne e-bog gør vi op med den stereotype, fortegnede forståelse af kreativitet og forklarer, hvordan kreativitet bygger på fordybelse snarere end tempo. Omdrejningspunktet er, at vaner og vanebrud, hvis fundament er dyb viden, er blandt de væsentligste kilder til kreativitet – og at alle kan lære at blive mere kreative.
Syv metoder til vanebrud
E-bogen trækker på en række af tidens mest spændende forskere, tænkere og praktikere inden for vanebrud og kreativitet. Fra både ind- og udland. Blandet andet Lene Tanggaard, der er professor på Aalborg Universitet og rektor på Designskolen i Kolding, nobelprismodtager Daniel Kahneman og adfærdsdesigner Morten Münster. Og så har Thomas ’VovemoD’ fra Vanebrudpalæet skrevet forordet. Så der er meget godt i vente, hvis du henter e-bogen ved at udfylde formularen nedenfor.
Du kan læse om, hvorfor hjernen agerer vanebundet, og hvorfor det derfor er svært at bryde med vanerne. Du kan dykke ned i, hvordan du bliver mere kreativ og bidrager til en kreativ kultur på arbejdspladsen. Desuden får du Lene Tanggaards syv vanebrudsmetoder:
- Spørg
- Lær
- Brug sanserne
- Leg
- Tænk
- Fordybelse
- Selvforglemmelse
Rigtig god fornøjelse.
Og hvis du allerede er Garuda-kunde og vil have sparring til, hvordan du kombinerer vanebrudsmetoder med personprofiler, er du som altid velkommen til at kontakte din konsulent, som glædeligt hjælper.
Når du henter en af vores e-bøger, bliver du anmodet om at afgive visse personoplysninger. Oplysningerne anvendes til at sende dig e-bogen og tilmelde dig vores nyhedsbrev, som vi mener, kunne være interessant for dig. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage vores materiale – det gør du i bunden af mailen, du modtager, hvor der står ”Afmeld nyhedsbrev”. Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.