Udvikling af medarbejdere og teams. Det er en efterspurgt egenskab at mestre – både som interne og eksterne konsulenter i organisationen.

Som del af et gensidigt bytteforhold, der kommer medarbejder såvel som arbejdsplads til gode, skal medarbejderne løbende udvikles. Det skal ske på en måde, der tilgodeser medarbejderens profil, kompetencer, interesser og fremtidsdrømme. Men selvfølgelig under hensyntagen til organisationens strategi og de kollegaer, som medarbejderen omgiver sig med.

Dette arbejde har mange arbejdspladser et fintudviklet blik for. Men med indsigter fra FokusProfilen kan udvikling af medarbejdere blive endnu bedre. Med profilen bliver det nemlig nemmere at få kendskab til medarbejderens naturlige arbejdsfokus – og dermed tale om, hvor hun med fordel kan udvikle sig for at løse nye opgaver eller indfri sine drømme for fremtiden. Det sker i det ufordømmende og konstruktive sprog, som FokusProfilen tilbyder.

Udvikling af teams er der måske mindre fokus på end udvikling af medarbejdere. Årsagen kan være, at det er vanskeligt at skrue et forløb sammen, som har øje for alle medarbejderne. Behovet er der dog. For teams kan hurtigt miste blikket for hinanden og forståelsen for andres styrker, svagheder, motivationsprofil, kommunikationsform og naturlige måde at gå til opgaverne på.

Med FokusProfilen får du et samlet overblik over hele teamet, der visualiserer for alle, om der er en hensigts- eller uhensigtsmæssig overvægt af fokusområder.

Udvikling af medarbejdere og teams – artikler og cases

I e-bogen kan du først læse en kort introduktion til FokusProfilen. Så følger tre artikler, som forklarer nogle af de anvendelsesmuligheder, FokusProfilen har. Mulighederne retter sig til udvikling af både medarbejdere og teams. Og temaerne er motivation, forretningsmæssigt fokus og forandringskommunikation.

Derefter følger tre cases fra Garudas brugere i det offentlige og det private erhvervsliv. Disse cases eksemplificerer og anskueliggør, hvordan du kan inddrage FokusProfilen i dit udviklingsarbejde.

E-bogen retter sig til dig, der kender profilen og savner inspiration, men egner sig lige så fint til dig, som ikke kender profilen, men vil have forståelse for et værktøj, hvis opdeling i typer, du kan bruge på dine egne medarbejdere eller kollegaer.

Hent e-bogen ved at udfylde formularen nedenfor. Kort tid, efter du udfylder formularen, får du også e-bogen på mail, så du altid har den tilgængeligt.

Når du henter en af vores e-bøger, bliver du anmodet om at afgive visse personoplysninger. Oplysningerne anvendes til at sende dig e-bogen og tilmelde dig vores nyhedsbrev, som vi mener, kunne være interessant for dig. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage vores materiale – det gør du i bunden af mailen, du modtager, hvor der står ”Afmeld nyhedsbrev”. Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.