Lederudvikling handler om at udvikle og optimere ledelsen i en organisation. Det kan foregå på individniveau, eller man kan arbejde med hele ledergrupper.
Lederudvikling starter med at hjælpe lederen til at opnå indsigt i sig selv. Indsigten fungerer som afsæt for en konstruktiv, målrettet dialog om styrker og udviklingsområder, kommunikation, adfærdsmønstre og tilgange til at løse arbejdsopgaver. Det optimale udgangspunkt for målrettet, strategisk udvikling.
Garuda har skabt profilværktøjer, der gør det muligt at hjælpe lederen til værdifuld indsigt ikke bare i sig selv, men også i sine medarbejdere.
Matcher leder og stilling?
Lederudviklingsprocesser handler i høj grad om at se på, hvad den konkrete lederstilling kræver af den person, som besidder den. Er det en stilling præget af faste rutiner, systemer og orden? Eller fordrer stillingen strategisk udvikling? Eller måske levering af hurtige resultater?
Når det er præcist defineret, hvilket ansvar og hvilke typer opgaver lederen sidder med, kan du afdække om lederens fokus matcher stillingen, ved hjælp af profilværktøjer med personlighedstests og PersonProfiler – og den dialog, som disse afføder. Belys lederens fokus, identificer styrker og udfordringer, og arbejd målrettet med de områder, hvor lederen har et udviklingspotentiale.
Lederudvikling og situationsbestemt ledelse
At kunne tilpasse sin ledelsesstil til forskellige situationer og kommunikere optimalt, alt efter hvem man kommunikerer med, er lettere sagt end gjort. Bevidsthed om egen ledertype og eget fokus – og hermed også hvordan man selv taler om og løser arbejdsopgaver – er et vigtigt udgangspunkt.
I forlængelse heraf kommer en forståelse for, at ikke alle har samme fokus som lederen selv – og at nogle derfor foretrækker at kommunikere og tilgå opgaver på en anden måde. Denne forståelse bør føre til overvejelser om, hvordan lederen kommunikerer, og hvilket eksempel lederen sætter for sine medarbejdere gennem sine handlinger.
Erkendelse af, at visse situationer kalder på et andet fokus og en anden tilgang til kommunikationen, end hvad der falder lederen mest naturligt, er også afgørende og bidrager til at identificere og konkretisere de områder, hvor lederen kan udvikle sig – og gør det samtidig tydeligt, hvorfor der er behov for udvikling.
Fokus er – heldigvis – ikke en statisk størrelse, og som leder har man gode muligheder for at udvikle sig og blive en stærkere leder for alle sine medarbejdere.