I slutningen af 1800-tallet udviklede psykologen Alfred Binet og psykiateren Théodore Simon verdens første intelligenstest. Den skulle bruges i det parisiske skolevæsen til at skelne mellem dårligt begavede børn og dovne, uopdragne børn. Siden da er der sket meget, og en lang række andre IQ-tests er kommet til.

Anvendelsesområderne har også ændret sig, og i dag er IQ-tests en fast del af mange rekrutteringer. Det kan skyldes, at testene giver et indblik i kandidaternes reelle færdigheder. Men årsagen kan også være, at kombinationen af samtaler, personlighedsprofil og IQ-test har den højeste prædiktive validitet, altså giver størst chance for at ramme rigtigt.

Men når man snakker IQ-tests og måling af intelligens, er det vigtigt at være opmærksom på, at man skelner mellem to forskellige typer intelligens, nemlig den flydende og den krystalliserede.

Medfødt og modellerbar intelligens

Den flydende intelligens er overvejende medfødt, så den kan man ikke gøre specielt meget ved i løbet af livet. Hvis man er født med høj flydende intelligens, skyldes det derfor primært gener.

Den flydende intelligens er hjernens råstof, som hjælper personer med at se strukturer og mønstre. Ønsker man at ændre sin flydende intelligens, kræver det, at man træner ’arbejdshukommelsen’. Den gør mennesker i stand til at håndtere flere informationer på samme tid. Træningen består af forskellige øvelser, der udfordrer hjernen, fx ved at skulle forholde sig til lyd og visuelle stimuli på samme tid – uden træningen dog kan rykke særlig meget.

Den krystalliserede intelligens er straks mere medgørlig og modellerbar. Den er nemlig resultatet af vores akkumulerede viden gennem livet – fx sproglige færdigheder og tilegnet paratviden. Dog spiller flere forskellige personlighedstræk og højden af ens flydende intelligens ind på, hvor let man har ved at øge sin krystalliserede intelligens. Alderen har også betydning, fordi det er nemmere at øge den krystalliserede intelligens i løbet af ungdommen end senere i livet.

Ikke kun for akademikere

Som privatperson kan det være interessant at arbejde på at højne sin intelligens, fordi høj intelligens er forbundet med:

  • At klare sig bedre i skolen og på arbejdsmarkedet
  • At få højere løn
  • At leve sundere og længere.

Høj intelligens er dog ikke kun forbeholdt akademikeren med den lange uddannelse. Håndværkeren, bageren eller frisøren har lige så meget gavn af høj intelligens, som forskeren har.

Som virksomhed er IQ-tests interessante, fordi de indikerer, hvor godt og hurtigt en kandidat eller medarbejder kan sætte sig ind i nye opgaver og ansvarsområder – uafhængigt af tidligere erfaret viden. Testen kan derfor hjælpe med at vurdere, hvor meget støtte eller oplæring en ny medarbejder har brug for, når hun skal op i flyvehøjde.

Vil du læse mere om et eksempel på, hvordan en erhvervsrettet IQ-test kan se ud, kan du besøge vores side om Garuda Logik. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os for at høre mere, eller hvis du vil prøve at udfylde en Garuda Logik i din virksomhed.