Ifølge Torsten Ringberg, Pernille Rydén og Per Østergaard fra CBS opererer vi som medarbejdere, ledere og virksomheder – lidt forsimplet – inden for fire tankesæt. Tankesættene kendetegner vores adfærd, og vi står derfor stærkere, når vi opnår indsigt i vores naturlige tankesæt samt de tre alternativer.
Hvert tankesæt indeholder både styrker og svagheder. Er vi uvidende om dem risikerer vi at møde forandringer med en utidssvarende tilgang, hvor vi blot ændrer det nye og ukendte til noget velkendt og håndgribeligt.
Tankesæt kan vi også kalde for kognitive linser, mentale modeller, neurale netværk eller konceptuelle filtre. Kært barn har som bekendt mange navne. Fælles for dem er, at de dækker over, at tankesættet farver, hvad vi ser, når vi oplever verden, og hvordan vi tolker oplevelserne.
Udfordringen for os bliver at forstå, hvilken indflydelse vores tankesæt har på evnen til at træffe professionelle beslutninger.
Lad os derfor kort gennemgå de fire tankesæt. For en uddybende beskrivelse kan du læse artiklen Hvilket tankesæt styrer dit forretningsmæssige fokus? Eller Ringberg, Rydén og Østergaards bog ”Disrupt dit mindset”.
De fire tankesæt
Første tankesæt kalder Ringberg, Rydén og Østergaard for Promote & Sell. Det bunder i et internt fokus, som virksomheden projicerer ud på resten af verden. Man udvikler altså produkter og ydelser baseret på egen ekspertise og egen opfattelse af, hvad forbrugerne efterspørger. Tankesættet handler om at maksimere overskud og markedsandele. Og om at øge den interne produktivitet samt den eksterne salgseffektivitet.
Listen & Learn er andet tankesæt. Her lytter man til forbrugerne for at lære deres tanker og følelser at kende. Virksomheder indsamler både kvantitative og kvalitative data om forbrugernes behov, præferencer og motivation, så man kan levere produkter og ydelser, som stemmer overens med forbrugernes ønsker.
Tredje tankesæt hedder Empower & Engage. Det drejer sig om at udfolde idéer og udvikle produkter sammen med forbrugerne. Man viser altså tillid til forbrugernes viden og perspektiver ved at invitere dem med på en samarbejds- og udviklingsrejse. Det skaber engagement og kundeloyalitet.
Det fjerde og sidste tankesæt kalder Ringberg, Rydén og Østergaard for Connect & Collaborate. Det står for en bæredygtig tilgang til markedet, hvor man tænker på sin produktion som en del af verden som helhed. Det forpligter. Dels i forhold til, hvorfor man er sat i verden, dels i forhold til hvilke produkter man skaber – og hvordan. Nøgleord for Connect & Collaborate er altså at være ansvarlig over for klima og samfund, så de produkter og ydelser, man sætter i verden, hjælper med at gøre planeten til et bedre sted at bo – både gennem produktet selv og produktionen.
Forretningsmæssigt tankesæt og FokusProfilen
Ifølge Ringberg, Rydén og Østergaard hæver de medarbejdere, ledere og virksomheder, der mestrer at overveje komplekse problemstillinger ud fra flere mentale perspektiver, sandsynligheden for at træffe det rigtige valg. Især hvis de efterfølgende formår at indrette deres mentale perspektiv efter valget.
Denne antagelse minder på mange måder om grundtankerne bag FokusProfilen fra Garuda. Og vi tror, at du ved at kombinere indsigt i de fire forretningsmæssige tankesæt med FokusProfilens fire fokusområder kan blive skarpere på dig selv, dit job, din arbejdsplads og jeres kunder.
Grundtankerne bag FokusProfilen er, at alle afdelinger skal have medarbejdere, der tilsammen repræsenterer fire forskellige fokusområder, for at fungere optimalt. De er Integrator-, Udvikler-, Grunder-, og Resultatfokus.
Ingen medarbejdere kan dog fokusere på dem alle fire på én gang. I stedet har vi hver vores styrker, som vi foretrækker at bruge i arbejdet og i samarbejdet med andre. Hyppigst har vi et eller to fokusområder, der dominerer, mens de andre træder i baggrunden. Hvert fokusområde indeholder en række karakteristika, som går på adfærd, kommunikation, motivation og tilgang til opgaveløsning.
Pointen er, at medarbejdere og ledere skal have indsigt i sig selv og hinanden, så de situationsbestemt kan navigere efter det mest hensigtsmæssige fokus. Og ved at bruge FokusProfilen får de et fælles, ufordømmende sprog, de kan tale i.
FokusProfilens fire fokusområder
Integratoren interesserer sig for samspillet mellem mennesker. Derfor søger hun naturligt at skabe konsensus ved at sætte sig ind i andres behov og forventninger. For Integratoren ligger lykken i at etablere et fællesskab af ligesindede, hvor man holder sammen, taler ordentligt til hinanden og skaber et respektfuldt samarbejde. Nøgleord for Integratoren er: Konsensus, fælles forståelse, hjælpsomhed, tålmodighed, tolerance, empati og hensyntagen.
Udvikleren finder sin lykke i at udtænke og formulere værdier, koncepter, visioner, nye produkter og smartere måder at løse opgaverne på. Det handler altså om at se muligheder, skabe forandringer og vise vejen frem. Nøgleord er fx: Strategi, koncepter, langsigtet perspektiv, overordnet formål, fornyelse og visioner.
Grunderen føler sig tilpas med orden, systematik, rammer, struktur, sikkerhed og detaljer. Fokusområdet har altså at gøre med alt det grundlæggende, som skal være på plads, når mennesker arbejder sammen om at nå fælles mål. Derfor opsøger Grunderen naturligt opgaver, som kræver, at hun skaber forudsigelighed ved at lægge planer, organisere, beregne, kalkulere og kontrollere.
Resultatskaberen er optaget af at opnå konkrete resultater. Hun finder det motiverende at gå efter kortsigtede, konkrete mål, hvor hun leverer varen, henter ordren hjem eller færdiggør noget inden for en overskuelig deadline. Resultatskaberen er i sit es, når hun har en masse mindre opgaver, som skal løses nu og her – og helst med en form for indbygget konkurrence i.
- Læs mere om fokusområderne i Motivation og FokusProfilen
Kombinationen af de to modeller
Efter disse korte gennemgange af forretningsmæssige tankesæt og arbejdsmæssige fokusområder er det spændende nu at kombinere indsigter fra de to. Hvor tankesættene er gode til at gøre os klogere på vores arbejdsplads’ tilgang til produkter, forbrugere og markedet, kan fokusområderne bruges til at reflektere over os selv og vores kollegaer.
Stemmer vores arbejdsplads’ tilgang eksempelvis overens med forbrugernes, vores egen eller vores kollegaers? Og hvordan ser det ud med konkurrenternes? Måske bliver vi presset, fordi deres tankesæt minder mere om forbrugernes, så vi har brug for at korrigere vores? Eller måske skal vi overveje vores kommende produktlancering en ekstra gang, inden vi går på markedet? Er det nogle andre salgsargumenter, vi skal slå på?
Internt kan det være, vores afdeling er sat forkert sammen, så den nye kollega, vi leder efter, bør have en helt anden profil, end vi egentlig havde forestillet os? Det kan jo være en fordel, hvis kollegaen dækker vores blinde vinkler i stedet for at give os ret. Altså at kollegaen besidder et andet tankesæt og naturligt hælder til andre fokusområder end dem, der allerede dominerer i afdelingen?
Vi slutter artiklen af med disse refleksionsspørgsmål, fordi modeller som dem, vi gennemgår her, lægger op til overvejelser snarere end eksakte svar. Det handler om analyser og vurderinger. Og om at komme frem til den bedst mulige løsning i situationen gennem moden overvejelse.
Måske handler om det også om at kombinere de forretningsmæssige tanker med de arbejdsmæssige fokusområder i sit rekrutterings- og udviklingsarbejde. Der er i hvert fald tydelige tendenser, der går igen på tværs af de to. Resultatskabere vil nok trives i en virksomhed, der drives efter et Promote & Sell-tankesæt, Grundere i Listen & Learn, Udviklere i Empower & Engage og Integratorer i Connect & Collaborate.
Men ligesom tilfældet er generelt for tankesættene og FokusProfilens fokusområder, er det analysen af konteksten, der afgør, hvordan man bruger sine indsigter til at træffe bedre valg.
